Undskyld, men hvad blev der af Honecker og hustru? »De står i reolen«

Billederne fra begravelsen af den tidligere østtyske diktator gik verden rundt. Nu afslører DDR-lederens barnebarn i en ny bog, at hans bedsteforældre aldrig kom i jorden. Hans ønske om, at Erich Honecker nu skal bisættes i Tyskland, ripper op i gamle sår i det genforenede Tyskland.

Tyskerne har i årevis troet, at DDRs mangeårige leder Erich Honecker var blevet begravet i Santiago. Nu viser det sig, at hans urne står i en reol hos en af familiens venner. Honeckers barnebarn har i en bog annonceret, at han vil have den mangeårige diktator begravet i hjemlandet, men det er der ikke mange, der ønsker. Honecker slap for straf i det genforenede Tyskland, efter at domstolen vurderede, at han var for kræftsyg til at fortsætte retssagen. På billedet ses Honecker, da han landede i Santiago i Chile efter sin løsladelse i 1993 og blev modtaget af hustruen, Margot Honecker.  Fold sammen
Læs mere
Foto: CRIS BOURONCLE / EPA / scanpix

»Her slutter en del af den tyske historie og en familiehistorie. Må hun hvile i ro efter et langt og vanskeligt liv.«

Sådan sagde Erich og Margot Honeckers datter, Sonja, ved moderens båre i maj 2016 i Chiles hovedstad, Santiago. I 1994, på en anden kirkegård i Santiago, var hendes mand blevet bisat.

Nu afslører DDR-parrets barnebarn imidlertid, at bedsteforældrene slet ikke er kommet i jorden. Deres urner står i reolen hos en bekendt i Chile, og dermed er der langtfra blevet sat punktum i historien om manden, der fra 1971 til 1989 stod i spidsen for bonde- og arbejderstaten.

Tyskerne har i årevis troet, at DDRs mangeårige leder Erich Honecker var blevet begravet i Santiago. Men nu viser det sig, at hans urne står i en reol hos en af familiens venner. Honeckers barnebarn har i sin bog annonceret, at han vil have den mangeårige diktator begravet i hjemlandet. Men det er der ingen, der ønsker. Honecker slap for straf i det genforenede Tyskland, da domstolen vurderede, at han var for kræftsyg til at fortsætte retssagen. På billedet ses Honecker, da han landede i Santiago efter sin løsladelse i 1993 og blev modtaget af sin hustru Margot Honecker.  Fold sammen
Læs mere
Foto: CRIS BOURONCLE / EPA / scanpix.

På flugt fra retsopgøret

I forvejen var historien om DDR-lederens sidste år ganske kringlet. Kort før Berlinmurens fald blev Honecker 17. oktober 1989 kuppet af sine egne og bogstaveligt talt smidt ud af politbureaughettoen Wandlitz, hvor alle DDRs spidser boede bag høje mure.

I folkemunde gik ghettoen på baggrund af de mange dyre biler under betegnelsen »Volvograd,« og DDR-ledernes børn drev en yderst lukrativ sortbørshandel med alt fra benzin til amerikanske jeans.

Det hjemløse diktatorægtepar, der ellers i den grad havde bekæmpet kirken, måtte nu søge ly hos en præst. Og da retsopgøret om DDR-regimets forbrydelser for alvor tog fart, måtte parret i 1991 appellere til en anden, der ikke stod højt på deres favoritliste, Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov.

I Honeckers optik var det netop Gorbatjovs glastnost og perestrojka, der i slutfirserne trak tæppet væk under DDR-staten. Ikke desto mindre lod parret sig nu flyve til Moskva.

»Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.« Sådan sagde Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov, da han i oktober 1989 deltog i 40-års jubilæet for DDR-staten. I Sovjetunionens øjne var Erich Honecker alt for fodslæbende, når det gjaldt reformer, og festlighederne var præget af, at Gorbatjov blev modtaget som en folkehelt med markante »Gorbi, Gorbi-råb«. Flere demonstrationer blev slået ned ved hjælp af magt, og få uger efter afsatte Politbureauet den stærkt sygdomssvækkede Honecker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer / Reuters /scanpix.

Tysklands sidste ambassadeflygtning

11. december 1991 gik den imidlertid ikke længere. Gorbatjovs afløser, Boris Jeltsin, var langt mere interesseret i at være på god fod med det økonomisk stærke Tyskland end med en gammel diktator.

Nu brændte jorden så meget under den kræftsyge Honecker, at parret måtte flygte til den chilenske ambassade i Moskva. Hermed blev Honecker, der i slutfirserne drev millioner af østtyskere på flugt til vesttyske ambassader i Prag, Warszawa og Budapest, Tysklands sidste ambassadeflygtning.

I slutningen af juli 1992 måtte Erich Honecker forlade den chilenske ambassade i Moskva for at blive udleveret til Tyskland. Ægteparret Honecker opholdt sig på ambassaden fra den 11. december 1991 til den 29. juli 1992. Honecker blev eskorteret til lufthavnen af den chilenske ambassadør. Før Honecker blev »ambassadeflygtning«, opholdt han sig i længere tid i en russisk »Datsche« (sommerhus), der siden blev købt af den danske ambassade i Moskva. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/Ritzau Scanpix.

Valget af ambassade var alt andet end en tilfældighed. Efter militærkuppet mod Salvador Allende i 1973 var mange kommunister flygtet til DDR. Det gjaldt blandt andre også Honecker-parrets svigersøn, der i 1991 boede i Santiago med parrets datter Sonja og barnebarn Roberto.

Tilbage til Tyskland

29. juli 1992 var det blevet chilenernes tur til at give efter for tyskernes pres. Forbundskansler Helmut Kohl ville have Honecker udleveret til retsforfølgelse – blandt andet på grund af de mange, der måtte lade livet i forbindelse med flugtforsøg over Berlinmuren.

I 169 dage sad Honecker bag tremmer i Berlin. Hans hustru og mangeårige undervisningsminister valgte friheden og fløj direkte til Santiago.

13. januar 1993 blev det Honeckers tur til på ny at nyde friheden. Forfatningsdomstolen i Tyskland vurderede, at Honeckers kræftsygdom nu var så fremskreden, at det ikke var værdigt at fortsætte sagen.

Samme dag, på flysæde nummer 13A, som var finansieret af PLOs Arafat, fløj Honecker i eksil til Santiago.

Ligesom i Wandlitz var villaen i kvarteret Reina omgivet af en høj mur, men DDR-lederen faldt aldrig til. 29. maj 1994 døde han, 82 år gammel.

Erich Honecker faldt aldrig rigtigt til i Santiago. Han vendte ikke tilbage til Tyskland, efter at han flyttede til Chile, og hans sidste år var præget af kræftsygdommen. Honecker-parret boede i en villa i området La Reina. Ifølge kilder modtog Honecker-parret løbende økonomisk hjælp fra PLOs Arafat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Thomas/Ritzau Scanpix.

»Ved siden af mor«

I modsætning til, hvad mange måske tror, var DDRs sidste mangeårige leder ikke øst-, men vesttysker, idet han blev født i Neunkirchen i det lille Saarland i 1912, klos op ad det gamle malmværk.

Som overbevist kommunist sad han fænglet under nationalsocialismen – oven i købet i samme fængsel i Berlin som i 1990erne.

Efter 2. Verdenskrig tog Erich Honecker til Østtyskland og kom kun tilbage til barndommens gade, da han i 1987 var på officielt statsbesøg i Bonn og Saarbrücken.

Drømmen var imidlertid at blive begravet »ved siden af mor« på kirkegården i Saarland. Sådan kom det ikke til at gå.

Cementerio General, område 83, uden gravsten. Her mente tyskerne i årevis, at DDR-lederen havde fundet sin sidste hvile.

3.000 deltog i en flere dage lang ceremoni. »En gravsymfoni, hvor det gode møder det onde,« skriver barnebarnet Roberto Honecker i sin nye bog.

»Alle venstreorienterede partier i Chile deltog i sørgeoptoget. Der blev holdt taler; det trak ud. Og bagved sad en række unge og røg marihuana.« Kisten var svøbt i det østtyske flag.

Roberto Yanez Honecker var tæt knyttet til sine bedsteforældre, Erich og Margot Honecker, og boede i mange år sammen med sin bedstemor i Santiago. Forinden var han kommet ud i narkomisbrug, hvorefter Margot Honecker fik Fidel Castro til at betale for en længere afvænningskur i Cuba. Roberto Yanez er kunstner og musiker og bor i dag i havnebyen Valparaiso. Han udgav i september bogen »Jeg var den sidste borger i DDR. Mit liv som Honecker-parrets barnebarn«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix.

Da Margot Honecker 22 år senere døde i Santiago, var begravelsen langt mere beskeden. Den store gruppe eksiltyskere var døde eller ifølge barnebarnet så gangbesværede, at de ikke kunne bevæge sig ud på kirkegården.

Margot Honecker døde 22 år efter sin mand i Santiago. Hun holdt konsekvent fast i filosofien bag DDR-regimet og undrede sig i et sidste tv-interview over, at folk ville flygte fra DDR. På grund af en noget spøjs hårfarve gik hun i DDR-folkemunde ofte under betegnelsen »den lilla heks«. Margot Honecker gjorde meget ud af, at hun ikke var politikerfrue, men udpeget som minister på grund af egne meritter. Ifølge Roberto Honecker så hun med foragt på Raisa Gorbatjov, som ikke var minister, men som »førte sig frem« til statsmiddage. Fold sammen
Læs mere
Foto: A9999/_- - -/ EPA / scanpix.

Mange chilenere og tyskere undrede sig dog over, at Margot Honeckers urne ikke skulle sættes ned ved siden af gemalen på den store kirkegård, hvor også Salvador Allende ligger begravet.

I stedet blev den tidligere undervisningsminister bisat på en anden kirkegård i Santiago. Fire metrostop, inklusive stationen Einstein, skilte det gamle diktatorægtepar.

»De står i reolen«

Med udgivelsen af Roberto Honeckers bog i begyndelsen af september i år viser det sig, at hans bedsteforældres separation åbenbart kun skulle være midlertidig.

»De er ikke begravet endnu. Deres urner står hos en ven af familien, og der venter de på deres sidste hvilested.«

Spørgsmålet er blot, hvor dette skal være. Uenigheden begynder allerede i den Honecker’ske familie.

I barnebarnet Robertos sind, han er i dag kunstner og tidligere stofmisbruger, er der ingen tvivl. Bedsteforældrene er en del af Tysklands historie og skal derfor hjem til fædrelandet. Helst på den socialistiske kirkegård i Berlin-Friedrichsfelde, hvor tyske socialistiske koryfæer som Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg ligger begravet.

Datteren Sonja, derimod, er mere stemt for, at forældrenes aske bliver spredt i havet ved Chile. For hvad kunne være mere passende for kommunistiske internationalister end at finde hvile i et hav, der forbinder så mange kontinenter?

Den socialistiske kirkegård i det tidligere Østberlin (Berlin-Friedrichsfelde) er hvilested for Tysklands førende socialister. De mest kendte er Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg, der blev slået ihjel efter 1. verdenskrig. På billedet ses Gregor Gysi, der i september 2018 afviste, at Honecker skal begraves i Friedrichsfelde. Gysi var formand for PDS, afløser til Honecker-partiet, fra 1989 til 2003.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz.

Honecker, nein danke

Nyheden om, at Honecker-ægteparret står i en chilensk reol, har skabt betydelig debat op til genforeningsfesten i Tyskland i 2018. Indtil videre har alle meldt hus forbi.

De tidligere DDR-toppolitikere Hans Modrow og Gregor Gysi er begge modstandere af Berlin-Friedrichsfelde. Ikke alene er der ikke blevet begravet nogen her siden 1990; en begravelse ville også rippe op i gamle sår om DDR-tiden.

»Jeg har været i hovedstaden i Santiago. På centralkirkegården ligger mange chilenske kommunister og socialister, blandt andre Salvador Allende. Det vil være mere passende,« lyder det fra Modrow, der i en kort periode var DDRs nummer et. Ligesom Gysi frygter Modrow, at rasende tyskere ikke vil overholde gravfreden.

CDUs leder i Berlin, Burkhard Dregger, peger på de mange tyskere, der måtte lade livet ved muren:

»Jeg ser ingen grund til, at Honecker skal hædres. Han bærer et stort ansvar for, at Berlin og Tyskland var delt i 28 år, og at mange døde eller blev såret ved grænsen.«

Andre peger på, at det fortsat er et åbent sår for de dræbtes familier, at Honecker aldrig blev dømt for sine gerninger.

Hverken i Berlin eller i Santiago viste Honecker-parret nogen form for anger. To år før sin død undrede Margot Honecker sig i et TV-interview over, at nogen ønskede at forlade DDR:

»Vi spurgte hele tiden os selv: Hvorfor kravlede de dog op på Muren? Det må sandelig være bittert at betale med sit liv for sådan en dumhed.«

I interviewets døende minutter insisterede Margot Honecker endog på, at det nye Tyskland burde udbetale hende en større pension.

Stemningen omkring Honecker bliver ikke bedre af, at tyske forskere i disse uger offentliggør nye dokumenter.

Af dem fremgår det, at DDR-staten under Honeckers ledelse havde en klar aktionsplan for, hvordan en opstand som den i juni 1953 kunne undgås.

85.000 »anderledes tænkende« østtyskere skulle interneres i »isolationslejre«. Tysk TV viser en rekonstruktion af planen.

Pilen peger på Neunkirchen

Med nej fra Berlin og de nye oplysninger peger pilen dermed på Honeckers hjemstavn, Saarland. Og borgmester Jürgen Fried (SPD) er da heller ikke i tvivl. I henhold til tysk lov har Honecker ret til at blive begravet i sin fødeby.

Dette vil dog mildest talt ikke ske med åbne arme, for også her frygter borgmesteren, at »folk vil kravle over hegnet og ødelægge gravstenen«.

Den østtyske præst, der efter Murens fald gav Honecker-parret husly, opfordrede allerede for flere år siden til tilgivelse:

»Omvæltningerne i 1989 var fredelige. Og helt i den ånd skal også Honecker kunne hvile i fred.«

Løsning inden 30-året for Murens fald?

Spørgsmålet er imidlertid, om tyskerne og Honecker-familien kan nå at finde en løsning, inden tyskerne næste år fejrer 30-året for Berlinmurens fald.

Ganske vist var Roberto Honecker »den sidste borger i DDR. For mig var min bedstemors død som Berlinmurens fald«, men diskussionen om bedsteforældrenes skæbne kan meget vel forfølge ham et stykke tid endnu.

Selv så mange år efter genforeningen er alle sår på ingen måde helet.

Roberto Yánez Honecker og Thomas Grimm: »Ich war der letzte Bürger der DDR. Mein Leben als Enkel der Honeckers«, Insel Verlag, September 2018.