Undskyld, har I set vores landingsmodul?

Folkene bag Mars ekspeditionen, ExoMars, aner ikke, hvad der er blevet af deres landingsmodul, der skulle være landet på den røde planet i går aftes.

En illustration af Schiaparelli landingsmodulet. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Hertil formiddag var der pressemøde (læs: krisemøde) hos Det Europæiske Rumagentur, ESA.

Problemet: Deres landingsmodul er forsvundet på Mars’ overflade, efter det forsøgte at lande i går aftes.

Fem mænd i jakkesæt sidder skulder om skulder. Fem pressede mænd. Fem ESA-chefer. Et hold af journalister går til dem.

»Jeg er sikker på, at vi kommer til bunds i den her sag, så finder ud af, hvad der er sket med landingsmodulet. Det er jo overbevist om,« vedholder en utilpas Andrea Accomazzo, operations manager for Spacecraft hos ESA.

Han er en af de fem i panelet, der bliver bombarderet med spørgsmål.

Efter en rejse på syv måneder og en halv milliard kilometer på tværs af solsystemet er skæbnen for det navnkundige »Schiaparelli« Mars-landingsmodul usikker, og det frygtes, at noget i sidste øjeblik har fjernet håbet om en historisk landing på den røde planet.

På trods af en tilsyneladende perfekt tilgang til planeten syntes landingsmodulet at løbe ind i vanskeligheder, da det nærmede sig eller nåede planeten.

Landingsmodulet var kun en del af missionen, også moderskibet, der fragtede modulet til Mars, skal indsamle data. Moderskibet virker som planlagt og indsamler data om gasser på Mars, fortæller ESA under pressemødet.

Groundcontrol to Mayor Tom

Det danske firma Terma var ansvarlige for en del af de elektroniske komponenter, der skulle lande modulet. Men ansvaret for den manglende kommunikation ligger ikke hos dem:

»Set fra vores side af bordet har missionen været en »succes,« for den elektronik, vi har leveret, den har virket i de sekvenser, den skulle. Det er det eneste, vi hører hernede. Nu har ESA en masse data, der skal undersøges for så at korrigere,« siger Carsten Jørgensen direktør for Termas rumfartsafdeling til Berlingske over telefon fra ESAs hovedkontor i Darmstadt.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Terma fik kontrakten på baggrund af, hvad Carsten Jørgensen beskriver spritny teknologi, der indtil nu har genereret ordrer på sammenlagt 150 millioner kroner. Der er ikke tale om en hvilken som helst møtrik. Der er tale om en komponent af missionskritisk betydning.

For tre dage siden afkoblede landingsmodulet sig fra moderskibet, der er i kredsløb omkring Mars, for at begynde nedstigningen, men pludselig mistede man kontakten til Schiaparelli-modulet:

»Signalerne (fra landingsmodulet, red.) stoppede på et bestemt punkt, som vi regner med, var før landingen. Det er ikke et godt tegn,« fortæller Paolo Ferri operationsleder hos ESA til britiske The Guardian.

Planen var, at Schiaparelli på vej gennem Mars’ atmosfære skulle fjerne sit varmeskjold, udfolde faldskærme, antænde i alt ni bremseraketter og i det hele taget nedbremse hastigheden fra 21.000 kilometer i timen for til sidst at 'dumpe' de sidste to meter ned på overfladen.

»Samlet set har missionen været en succes. Det er var en testmission, der skulle give viden om, hvordan man bedst lander på Mars. Med missionen har man nu fået data fra hele landingssekvensen,« siger Carsten Jørgensen.

De kritiske spørgsmål regner ned over panelet, en journalist rejser sig og spørger, hvorfor amerikanerne, der har landet et modul køredygtigt modul på Mars, ikke bare kører hen og ser efter, ligesom i Hollywood-filmen »The Martian.«

»Der er for langt,« lyder svaret.