Under lynvisit i Transsylvanien: Løkke er ikke klar til at give sig på centralt EU-krav fra DF

Dansk Folkeparti stiller nu som en forudsætning for at støtte den næste regering i Danmark, rød eller blå, at danskerne ikke skal til stemmeurnerne om Danmarks EU-forbehold. Men Løkke vil stadig have afstemning, »når tiden er moden«.

Lars Løkke Rasmussen er ikke klar til at love at imødekomme DFs krav i EU-spørgsmål op til folketingsvalget. Det forklarede han i den rumænske by Sibiu, hvor han er til EU-topmøde sammen med blandt andre Angela Merkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke klar til at bøje sig på et centralt EU-krav fra DF. Det sagde han ved ankomsten til et uformelt topmøde med sine EU-kolleger i den transsylvanske bjergby Sibiu i Rumænien torsdag formiddag.

Partiformand Kristian Thulesen Dahl har gjort det til et af sine centrale krav til Venstre, at regeringen »forpligter sig på ikke at afholde folkeafstemning om Danmarks forbehold«, hvis sådan en regering skal dannes med DFs stemmer. Det har han meldt ud i JydskeVestkysten.

Men det er statsministeren altså ikke klar til at love.

»Jeg har stadig den grundholdning, at vi er nødt til at diskutere rækkevidden af de danske forbehold. Specielt forsvarsforbeholdet er en udfordring for os,« sagde Lars Løkke Rasmussen og uddybede:

»På den ene side opruster vi med flere penge til det danske forsvar. Vi vil gerne passe på Europa, og opstår der så situationer, hvor man bruger EU til at lave en stabiliserende indsats i nogle af de lande, der ellers ville skabe et migrationspres på Danmark og på Europa, kan vi pludselig ikke deltage. Det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Jeg insisterer på retten til at have det synspunkt.«

Ankomsten skete på en rød løber på byens smukke gamle torv. Her var der også store mængder lokale rumænere mødt op viftende med de rumænske blå, gule og røde farver og på udkig efter et glimt af EUs kendte ansigter.

Klapsalver fra lokale mødte Tysklands kansler, Angela Merkel, da hun steg ud af sin bil og gik ind til mødet med sine kolleger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix.

Der var store klapsalver til EUs mest fremtrædende og mest EU-positive politikere. Der blev hujet og klappet af især Tysklands Angela Merkel, Frankrigs Emmanuel Macron samt kommissionsformand Jean-Claude Juncker og formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk. Det Europæiske Råd består af de 28 landes øverste ledere samt Juncker og Tusk.

Hvornår skal vi have sådan en afstemning om forbeholdet?

»Det skal vi have, når tiden er moden,« sagde Løkke.

I hans øjne viser udmeldingen fra Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti har bevæget sig i »en positiv retning«. Tidligere har DF nemlig ønsket sig en afstemning om Danmarks medlemskab af EU i stil med den, der førte briterne til at indlede deres møjsommelige vej ud af EU.

»Det har de åbenbart puttet ned i skuffen, og det synes jeg da er positivt,« sagde statsministeren.

Også et krav hos R – bare modsat

Danmarks fire forbehold er en tilbagevendende diskussion på tværs af Folketinget. Sidste år spidsede mange ører, da Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, i sommeren konstaterede, at de danske forbehold i EU-samarbejdet »er grundlaget for den danske europapolitik«.

Det blev bredt opfattet som et markant brud i forhold til den EU-begejstrede Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering, der arbejdede aktivt for at fjerne rets- og forsvarsforbeholdene. Selv afviste Frederiksen, at hun udstak en mere EU-kritisk linje.

Meldinger som den har fået de Radikale til at kræve af Socialdemokratiet, at de finder en mere EU-positiv facon frem, hvis de skal støtte en socialdemokratisk ledet regering.

DF kræver også af en kommende regering – rød eller blå – at man fastholder grænsekontrol under hele regeringsperioden, og at Danmark ikke indtræder i bankunionen uden en forudgående folkeafstemning.

Dansk Folkeparti kræver desuden, at Danmark – ligesom de ligesindede i Østrig – skal indeksere børnepenge, så EU-borgere fra for eksempel lande i Østeuropa ikke kan sende en check med det danske beløb i børnepenge til deres hjemland.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles