I mere end tre årtier er kvinder i Storbritannien blevet bedraget af undercover-politibetjente. 

Det kan The Guardian afsløre. I en ny serie produceret i samarbejde med britiske ITV, også kendt som Channel 3, kastes der nu lys over »spionpoliti«-skandalen.

Over en periode på omtrent 40 år indgik mindst 25 betjente på systematisk vis i intime relationer med kvinderne, hvis politiske grupper og bevægelser de infiltrerede.

En skandale, der blandt andet har tvunget politicheferne i Storbritannien til at undskylde og indrømme, at de »voldelige, bedrageriske og manipulerende« forhold var resultatet af »en bredere kultur af sexisme og kvindehad« inden for politiet. 

Aliasser baseret på døde børn

En kvinde, kendt under navnet Jacqui, fortæller, at hendes liv er »absolut ødelagt«, efter at hun tilfældigt opdagede, at faren til hendes søn i virkeligheden var en politibetjent under dække ved navn Bob Lambert. 

Han forlod Jacqui, da deres søn var spæd, og hævdede, at han var nødt til at tage på flugt til udlandet for at undgå at blive arresteret af politiet. 

Sandheden fandt hun ud af mere end 20 år efter. 

Det anslås at fire af politiets spioner fik børn med kvinder, de mødte, mens de brugte deres falske identiteter.

Andre kvinder fortæller historier om årelange og intime forhold, der kunne vare op til seks år, med mænd, der viste sig at spionere på dem og deres venner.

Ud over at give kvinderne en undskyldning har politiet i Storbritannien også indrømmet, at de personer, der ledte og førte tilsyn med betjentene, ikke formåede at forhindre, at misbruget fandt sted. 

De 25 undercover betjente udgør næsten en femtedel af alle politispioner, der blev sendt for at infiltrere politiske bevægelser i perioden.

I alt udspionerede omkring 139 undercover-betjente mere end 1.000 politiske grupper. De var ansat i to hemmelige grupper, hvor de hovedsageligt overvågede titusinder af venstreorienterede og progressive aktivister.

Ifølge The Guardian har man kendskab til mere end 50 kvinder, der er blevet bedraget af betjente, der hemmeligholdt deres egentlige identitet. 

Den skjulte betjentene blandt andet ved at gøre brug af aliasser baseret på døde børns identitet, som de fandt ved at søge gennem arkiver med fødsels- og dødsjournaler. 

Betjentene brugte som regel fire år på at udgive sig for at være aktivister, mens de infiltrerede de politiske grupper og blev venner med de egentlige aktivister. 

De hemmelige operationer fandt sted mellem 1968 til 2010.

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.