Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
ITALIEN: Vraget af krydstogtskibet Costa Concordia, der i januar sidste år stødte på grund og delvist sank ud for den italienske vestkyst, skal i næste uge roteres i havet, mens myndighederne leder efter ligene af en italiener og en inder, der endnu ikke er blevet fundet.
Det 114.000 ton tunge skib, der har ligget delvist under vand ud for øen Giglio siden ulykken, vil ifølge nyhedsbureauet Reuters blive rullet over på undersøiske platforme, mens myndighederne leder efter ligene af de to personer med undervandskameraer på havbunden og inde i skibet.
Dykkere har pumpet omkring 18.000 ton cement ind i sække under skibet for at forhindre, at det brækker over i operationen, der ifølge Reuters anslås at koste mindst 300 millioner dollars, hvilket svarer til omtrent 1,68 milliarder danske kroner.
Den eksakte dato for rotationen af det store skib er endnu ikke fastsat.
Ulykken skete, da det 290 meter lange og 38 meter brede skib sejlede for tæt på øen og ramte nogle klipper under vandet.
Ombord på ulykkestidspunktet var 4.200 personer. 32 personer mistede livet i det mørke og vinterkolde vand.
Fire besætningsmedlemmer fra Costa Concordia og en embedsmand fra selskabet Costa Cruises blev i juli idømt fængselsstraffe for deres rolle i ulykken.
Skibets kaptajn, Francesco Schettino, er fortsat anklaget for manddrab og for at have forladt skibet, før alle passagerer og besætningsmedlemmer var blevet reddet.