Ulla Tørnæs i tragediernes land

Sudan har slået dørene op for udviklingsminister Ulla Tørnæs, efter at en tilsvarende rejse blev aflyst i november. Ministeren besøger et land, der står midt i en fredsproces efter borgerkrig mellem nord og syd. Og overgrebene i landets vestlige Darfur-provins står øverst på FNs dagsorden.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs på besøg hos barfodsjurister i Kadugli i det centrale Sudan nær den gamle front mellem syd og nord.<br>Foto: Morten Juhl. Fold sammen
Læs mere

Sidst i november måtte rejsen aflyses i sidste øjeblik, fordi de sudanske myndigheder pludselig ændrede kurs og ikke ville give tilladelse til besøget.

Men for et par dage siden blev der givet grønt lys fra Khartoum, og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er netop nu på rundrejse i Sudan.

Det er en rejse, der bringer hende fra hovedstadens regeringskontorer i nord til de tidligere borgerkrigsområder i syd, og hvis sikkerhedssituationen tillader, vil gøre hende til øjenvidne til den humanitære katastrofe i den vestlige Darfur-provins.

»Det er vigtigt, at der hele tiden er international tilstedeværelse, vigtigt at vi ser forholdene med egne øjne, og at vi presser på over for den sudanske regering,« siger Ulla Tørnæs.

Sudan er ikke en ukendt størrelse i Danmark, som er blandt de lande, der giver mange penge til de genopbygnings- og demokratiseringsprojekter, der er resultat af fredsslutningen mellem det arabiske nord og det fortrinsvis kristne syd i januar 2005.

Og hvor sydsudan på alle måder er hårdt mærket af mere end 20 års krig og misrøgt.

Området skal nærmest bygges op fra bunden både fysisk og institutionelt.

Folketinget har således bevilget en halv milliard kroner til støtte for fredsprocessen, og adskillige danskere er udsendt som ledere og rådgivere i de FN-programmer, der skal hjælpe genopbygning og demokratisering i gang.

Det gælder blandt andet politikommissær Kai Vittrup, der leder FNs politistyrke i Sudan og fungerer som rådgivere i opbygningen af et statspoliti i syd og som uddannelsesrådgivere for politiet i nord.

En opgave i syd som Kai Vittrup kommenterer således: »De mangler alt og skal trænes i alt.«

Yderligere deltager danske officerer i det FN-korps, der overvåger fredsprocessen.

Men projekterne spænder vidt. Et af dem gælder uddannelse af barfodsjurister, hvor lokale beboere på forskellige kurser får en vis juridisk basisviden, så de kan rådgive i juridiske spørgsmål og ikke mindst kontrollere, at borgernes rettigheder overholdes.

Men også i Sudans fortløbende tragedie, krigen i Darfur, spiller Danmark en rolle på den humanitære side.

Folketinget har i dette finansår afsat 200 millioner kroner i støtte til genopbygning. Men om pengene kan bruges efter formålet i år er uvist. Situationen i Darfur - af FN betegnet som verdens største humanitære katastrofe - er i de forløbende måneder blevet stærkt forværret, og hjælpeorganisationernes personale udsættes i stigende grad for plyndringer, mord og voldtægt og hindres i at nå ud til flygtningelejrene i mange områder.

»Jeg er her for at drøfte mulighederne, men den overordnede dagsorden er at få en fornemmelse af viljen til at løse verdens største humanitære katastrofe,« siger Ulla Tørnæs.

Ud over regeringsrepræsentanter har ministeren også mødt repræsentanter fra hjælpeorganisationer, der arbejder i Darfur, og det var en bekymret minister, der efter mødet sagde: »Det er fuldstændig afgørende, at de sudanesiske myndigheder sikrer deres arbejde. Og den vilje er der ikke i øjeblikket.«

Det er et Sudan, hvor økonomien i landets nordlige del buldrer frem med vækstrater på seks procent takket være oliekilderne i landets midte, og som i Khartoum giver sig udslag i voldsom byggeaktivitet og en ikke mindre voldsom trafik præget af nye biler. Men det er samtidig et land præget af splittelse, hvor den sydlige del måske vælger total selvstændighed, når spørgsmålet skal til afstemning om fire år.

Det er også et Sudan, der er under pres for at tillade en blandet styrke fra FN og Den Afrikanske Union at blive indsat i Darfur i et forsøg på at stoppe overgrebene. Hvad den svagt udrustede 7.000 mand store afrikanske fredsstyrke ikke har formået.

Og det er et Sudan, hvor to millioner mistede livet i krigen mellem nord og syd, mens millioner blev drevet på flugt og kun langsomt er begyndt at vende tilbage. Det er også et land, hvor tragedien i Darfur har kostet mindst 200.000 dræbte og drevet mindst to millioner mennesker på flugt, stuvet sammen i flygtningelejre, hvor kvinderne risikere at blive voldtaget og myrdet af banditter og medlemmer af den berygtede Janjaweed-milits, når de er nødt til at forlade lejrene for at samle brænde.