De begyndte lørdag på sociale medier.
Små pip om, at de formodede gerningsmænd bag angrebet på et koncerthus nær Moskva var anholdt langt fra hovedstaden i en bil på vej mod Ukraine.
Senere blev det bakket op af den russiske efterretningstjeneste FSB, der delte oplysningerne med russiske statsmedier som nyhedsbureauet Ria.
Ud på eftermiddagen kulminerede det med en tale fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, der benyttede anledningen til at pege pilen mod Ukraine i sagen.
Putin påstod, at Ukraine havde forberedt et »transitvindue«, så gerningsmændene kunne komme over grænsen og flygte ud af Rusland.
Lang tid før det, faktisk relativt kort tid efter angrebet fredag aften, havde en fraktion af Islamisk Stat ellers taget skylden for angrebet, der indtil nu har kostet 133 mennesker livet.
En påstand, som amerikanske efterretninger – modsat de russiske – bakker op om. Og Ukraine har kategorisk afvist at have noget som helst med angrebet at gøre.
Jeanette Serritzlev bryder ud i latter, da Berlingske spørger, om hun er overrasket over den russiske tilgang til sagen.
Som militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med fokus på netop propaganda er hun særdeles godt inde i sagerne.
»Nej,« svarer hun.
»Det kommer bestemt ikke bag på mig.«
Antivestlig retorik, instrukser og deepfake
Berlingske har samlet tre eksempler, der giver et indblik i den russiske propagandamaskine, der har kørt på højtryk siden angrebet fredag aften.
Lørdag var et af de helt store samtaleemner i russiske medier som nævnt, hvem der egentlig stod bag det væbnede angreb mod Crocus City Hall.
På den statslige tv-kanal Pervuj Kanal, også kaldet »Kanal 1«, var tonen lørdag aften ifølge The New York Times afvisende i forhold til, at det skulle være Islamisk Stat.
I stedet antydes det i programmet, at det handler om en såkaldt falsk flag-operation udført af Ukraine og muligvis Vesten. En betegnelse, der bruges om en mission, der har til formål at skjule, hvem der egentlig står bag, og samtidig skyder skylden på andre.
En kommentator, Michail Leontjev, påpegede, at angrebet ikke bar Islamisk Stats kendetegn.
Derimod er dét at brænde folk inde i en bygning »typisk europæiske nazister«, tilføjede han ifølge det amerikanske medie.
Det er måske ikke så mærkeligt, at fortællingen om, at Ukraine har en finger med i spillet, når bredt ud.
Ifølge det uafhængige russiske medie Meduza har Kreml nemlig instrueret de statslige medier i at fokusere på mulige koblinger til Ukraine.
Det fortæller en anonym kilde fra et statsligt medie, og en anden anonym ansat fra et statsligt nyhedsbureau bakker op.
Andre og måske mere alternative metoder har dog også været i spil.
Et andet element, som russiske medier har gjort brug af over weekenden, er deepfake-videoer, altså manipuleret materiale.
Pludselig tonede lederen af Ukraines nationale sikkerhedsråd, Oleksij Danilov, således frem på russisk stats-tv i et indslag, der skulle overbevise seere om, at Ukraine altså er involveret i angrebet på koncerthuset.
Problemet er bare, at interviewet i virkeligheden er blevet bragt i Ukraine 16. marts, og at det slet ikke er Danilov, der medvirker, men derimod Kyrylo Budanov, som leder Ukraines militære efterretningsdirektorat.
I den russiske udgave af indslaget, der blev sendt på en af Ruslands store kanaler, NTV, er ansigterne på de to ukrainere byttet rundt, skriver Ukraines Center mod Disinformation i et opslag på det sociale medie X.
BBC har analyseret videoen og er kommet frem til samme konklusion.
I videoen, som er blevet delt flittigt på sociale medier, siger den falske Danilov ifølge den britiske tv-station sådan her:
»Der er sjovt i Moskva i dag. Jeg synes, det er rigtig sjovt. Jeg tror, vi vil arrangere sådan noget sjov for dem noget oftere.«
Alt sammen giver det et godt indblik i den måde, Kreml og Putin arbejder på, vurderer Jeanette Serritzlev.
Instruksen fra Kreml til de statslige medier, den bombastiske kommentator og den falske video er ifølge hende tre »klassiske eksempler« på russisk propaganda.
»Det giver et godt billede af, at der bliver spillet på mange forskellige elementer,« siger hun.
Hvad er formålet?
At Rusland beskylder Ukraine eller Vesten for »næsten hvad som helst«, er dog ikke usædvanligt, påpeger Jeanette Serritzlev.
Indenrigspolitisk ser hun to grunde til, at Kreml er interesseret i at så tvivl om, hvem der står bag det voldsomme angreb.
»Det er en nem måde at tage en forfærdelig hændelse og bruge den til at vende hadet mod Ukraine,« siger hun og tilføjer:
»Og så tager det også fokus fra den frustration, der ellers kunne blive vendt mod myndighederne, som tilsyneladende har negligeret de advarsler, der har været.«
Det er kommet frem, at USA angiveligt tidligere på måneden havde advaret amerikanere i Rusland og de russiske myndigheder om et potentielt forestående angreb.
Militæranalytikeren lægger dog særligt mærke til, at Rusland ikke siger, at »Ukraine står bag«, men blot at »der er spor«, der peger mod Ukraine.
»Det gør det belejligt ukonkret, så dem, der hører det, også kan læse det ind, som de gerne vil,« siger hun.
Det er dog ikke kun civilbefolkningen, Rusland har rettet sit propagandaskyts mod. Det er også helt almindelige mediebrugere rundtom i verden – også her i Danmark.
»Når vestlige medier i denne weekend skriver sætninger som »Rusland påstår« og »Ukraine afviser«, er det en vigtig del af den måde, Rusland bruger propaganda på,« siger hun.
»Målet er ikke nødvendigvis at overbevise om, hvad forklaringen er. Det kan lige så godt være at skabe tvivl om det,« tilføjer analytikeren.
Sætninger som den, du beskriver, florerede i medier over hele verden i går – også her på Berlingske, hvor jeg selv har fulgt angrebet. Er det så en sejr for Rusland og præsident Vladimir Putin?
»Ja, det er en sejr,« siger Jeanette Serritzlev.
