Ukraines regering opløst efter folkeligt pres

Selv om premierminister Mykola Azarov og resten af regeringen er trådt tilbage, er den politiske krise i Ukraine langt fra løst, vurderer senioranalytiker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Det går oppositionens vej i Ukraine.

Tirsdag fik regeringen anført af premierminister Mykola Azarov lov af landets magtfulde præsident, Viktor Janukovitj, til at træde tilbage og forinden havde parlamentet afskaffet en række omstridte love, der indskrænkede forsamlingsfriheden og åbnede for flere års fængsel for organisering af ulovlige demonstrationer.

Den afgående premierminister håber ifølge nyhedsbureauet AFP, at hans afgang vil »øge chancen for et politisk kompromis, så konflikten kan løses fredeligt«.

Trods jubelbrøl på Uafhængighedspladsen i Kiev, der har været centrum for den seneste tids store demonstrationer, har oppositionen ingen planer om at stoppe det massive pres på præsident Janukovitj. Han udløste en folkelig opstand, da han i november forkastede en associerings- og handelsaftale med EU og i stedet knyttet tættere bånd til Rusland.

Ukraine-eksperten Karsten Jakob Møller, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, tvivler stærkt på, at den politiske krise er tæt på at blive løst.

»Regeringen og oppositionen er i bedste fald kommet et lille skridt tættere på hinanden. Man vil formentlig se en ny regering, der skal forberede en række ændringer for at imødekomme oppositionen, herunder et nyvalg til parlamentet. Men det løser på ingen måde hovedproblemet, som er, at Ukraine ledes af et stærkt præsidentielt styre,« siger Karsten Jakob Møller og uddyber:

»Regeringen sidder på præsidentens nåde. Han kan fyre ministrene når som helst og hvor som helst. Derfor er det vigtigt for oppositionen at få skruet forfatningsændringerne fra 2010, som Janukovitj står bag, tilbage til 2004-forfatningen, hvor præsidenten havde væsentlig mindre magt end i dag,« siger han.

Men selv en forfatningsændring, der reducerer præsidentens beføjelser, kan vise sig ikke at være nok for demonstranterne, vurderer Karsten Jakob Møller.

»De kræver, at præsidenten går af, og at der udskrives et præsidentvalg. Og det er to krav, som Janukovitj på nuværende tidspunkt ikke er klar til at acceptere,« siger senioranalytikeren, der mener, at den seneste udvikling først og fremmest er et resultat af det massive pres, styret i Kiev er under.

Regeringens afskedsbegæring kom få timer efter ophævelsen de omstridte anti-demonstrationslove, der blev afskaffet af parlamentet med stemmerne 361 for og to imod.

De udskældte love blev vedtaget for halvanden uge siden og gjorde det strafbart at opstille telte og scener og bruge højttalere på offentlige pladser. Det er elementer, som har været flittigt brugt i den seneste tids demonstrationer mod præsident Janukovitjs styre. Lovene gjorde det desuden strafbart at have masker og hjelme på under demonstrationer og takserede besættelse af offentlige bygninger med op til fem års fængsel.

Flere mennesker er blevet dræbt under demonstrationerne, der primært er foregået i hovedstaden Kiev.

Ifølge AFP fortsætter de afgående ministre deres arbejde, indtil deres afløsere er fundet.