Ukraines præsident knyttede næverne og talte dunder mod russisk gasledning

Den storstilede russiske gasledning Nord Stream 2, der blandt andet skal gå gennem dansk søterritorium, er en aggression og trussel mod Ukraine og hele Europa. Det sagde Ukraines præsident Porosjenko forud for EU-topmødet i en klar opfordring til, at EU-landene blokerer projektet.

Foto: ERIC VIDAL

Næverne var knyttede og bankede sagte på siderne af talerstolen.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, gjorde det helt klart, at han ikke bryder sig om planerne om den russiske gasledning Nord Stream 2, der blandt andet skal løbe gennem dansk søterritorium tæt på Bornholm og føre gas til Tyskland.

Det skete, da han og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, mødtes torsdag formiddag forud for dagens EU-topmøde i Bruxelles.

»Vi koordinerede også vores positioner omkring truslen fra det russiske og politisk motiverede energiprojekt Nord Stream 2, som set fra Ukraine ser ud som en energiaggression mod mit land,« sagde Petro Porosjenko efterfølgende i en kort erklæring.

Præsidenten tilføjede, at Nord Stream 2 efter hans mening ikke kun er en aggression mod Ukraine, men  »mod hele Den Europæiske Union.«

Hverken han eller Donald Tusk nævnte med et ord, at EU-landene er splittede i spørgsmålet om Nord Stream 2. Den polske EU-formand har selv tidligere været meget åben omkring sin modstand mod projektet.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet stadig mere betændt, efter det amerikanske senat for en uge siden meldte ud, at et udvidet sæt sanktioner mod Rusland også vil ramme den russiske gasledning og de europæiske selskaber, som er med til at finansiere den.

Ifølge Bloomberg News har Senatet i lovforslaget skrevet, at rørledningen vil have en ”skadelig effekt på EUs energisikkerhed.” Ifølge Senetat bør Europa snarere købe flydende naturgas fra USA.

Senatets melding fik både Tyskland og Østrig op af stolene med en skarp melding om, at USA blander sine egne økonomiske interesser ind i politiske sanktioner og samtidig truer energileverancer til Europa. For den russiske gas skal i høj grad gå til tysk industri.

I en fælles meddelelse skrev Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel og Østrigs kansler Christian Kern blandt andet:

»Politiske sanktionsinstrumenter bør ikke forbindes med erhvervsmæssige interesser. At true selskaber i Tyskland, Østrig eller andre europæiske selskaber med straf i USA, hvis de deltager i eller finansierer gasprojekter som Nord Stream 2 med Rusland tilvejebringer en ny og negativ dimension til USA-Europa-forbindelserne.«

Udover to store tyske og et østrigsk selskab, er også et fransk og et britisk-hollandsk energiselskab involveret i Nord Stream 2.

Mens der i Danmark, Sverige, de baltiske lande og Polen af sikkerhedspolitiske årsager er modstand mod projektet, har disse selskabers hjemlande foreløbigt afvist at sætte en stopper for projektet.

Nok så vigtigt understregede talsmanden for Tysklands kansler, Angela Merkel, at hun deler udenrigsministerens position. Tyskland vil altså lade projektet, der efter planen skal være færdigbygget ved udgangen af 2019, fortsætte.

Den danske regering har også sat gang i en lovændring, der kan gøre det muligt at sige nej til rørledninger som Nord Stream 2 af sikkerhedspolitiske årsager. Om regeringen vil gøre brug af loven mod Nord Stream 2, er dog endnu uklart.

Berlingske ville gerne have spurgt til uenigheden mellem EU-landene, men Porosjenko og Tusk tog ikke mod spørgsmål efter deres erklæringer.