Ukraines europæiske drømme deler EU-lande

Ukraine vil gerne være medlem af både EU og NATO, men begge dele har lange udsigter og er reelt forhindret af den russiske støtte til separatister i den østlige del af landet.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko (i midten), fremviser stolt den underskrevne ratificering af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine ved topmødet torsdag den 13. juli. EU var ved topmødet repræsenteret af formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (tv), og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker (tv). / AFP PHOTO / Sergei SUPINSKY Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI SUPINSKY

Der var meget at fejre, da EU og Ukraine torsdag holdt topmøde i Kiev. EUs rådsformand, Donald Tusk, overrakte den netop underskrevne associeringsaftale mellem EU og Ukraine. En aftale om både frihandel og tættere politiske bånd, som proeuropæiske ukrainere i 2014 gik i revolution for, og siden har betalt en høj pris for med den efterfølgende russiske annektering af Krim-halvøen og væbnet konflikt i den østlige del af landet.

Den anden store ting at fejre var den visumfri adgang på kortere rejser til Schengen-området, som ukrainere efter flere års venten fik i sidste måned.

Men midt i fejringen var der også malurt i bægeret, for topmødet og de mange venlige ord kunne ikke skjule, at EU-landene stadig er delte i spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine bør blive medlem af EU en dag. Og den uenighed betød, at der ikke kom nogen erklæring fra topmødet, fordi EU-landene ikke kunne enes om ordlyden.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, sagde på et pressemøde, at EU og Ukraine nu er kommet så tæt på hinanden, at det er en »irreversibel proces« for Ukraine at bevæge sig mod »den europæiske familie.«

Donald Tusk holdt på samme pressemøde også døren åben for ukrainsk EU-medlemskab en dag ved at understrege, at den vigtigste sætning i associeringsaftalen er, at »EU anerkender Ukraines europæiske aspirationer og hilser landets valg af Europa velkommen.«

Tusk tilføjede, at hvis Ukraine fortsætter sin kamp med hårde reformer - ikke mindst et opgør med den omfattende korruption i landet - så kan Ukraine »nå sine drømme og mål.«

Gammel splid blusser op

Men netop formuleringen om anerkendelsen af »Ukraines europæiske aspirationer« bliver ved med at skabe splittelse mellem EU-landene. Sidste forår stemte et stort flertal nej til associeringsaftalen med Ukraine ved en vejledende folkeafstemning i Holland, og Holland har kun kunnet ratificere associeringsaftalen, fordi alle EU-landene i december skrev under på, at aftalen ikke forpligter EU til at give Ukraine status som kandidatland på et senere tidspunkt.

Og formuleringen fra december ville Holland have en reference til i den foreslåede topmødeerklæring, men det nægtede de baltiske lande med Litauen i spidsen, som gerne ser Ukraine blive medlem af EU en dag.

Erklæringen blev derfor droppet, og trods associeringsaftale og visumfrihed ligger Ukraines drømme om et EU-medlemskab efter alt at dømme langt ude i fremtiden.

Heller ingen nem NATO-vej

En lignende problemstilling gør sig gældende i forhold til Ukraines endnu større drømme om et NATO-medlemskab. I mandags var NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, på besøg i Ukraine, og her sagde Porosjenko, at landet nu vil arbejde på at leve op til alle krav for NATO-medlemskab i 2020.

Stoltenberg understregede, at det alene er op til Ukraine og NATO-landene - og altså ikke Rusland - at bestemme, om Ukraine skal være medlem. Men et af kravene er, at Ukraine har fuld kontrol over landets territorium, hvilket de russiskstøttede separatister i det østlige Ukraine forhindrer i en væbnet konflikt, der nu har varet mere end tre år og kostet flere end 10.000 menneskeliv.

Og så længe den væbnede konflikt i det østlige Ukraine fortsætter, vil Ukraine ikke blive medlem af NATO.