Ukraine vinder angiveligt Kharkiv tilbage

Kharkiv er angiveligt blevet tilbageerobret af Ukraine, melder flere internationale medier. Byens borgmester fortæller til BBC, at russiske soldater har trukket sig tilbage fra byen.

En ukrainsk soldat affyrer skud med en mortér på et ukendt sted i Kharkiv, Ukraine 9. maj 2022. (arkiv) Fold sammen
Læs mere
Foto: Serhii Nuzhnenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BBC, CNN og The Guardian skriver i dag, at Ukraine angiveligt har vundet kampen om Kharkiv.

Ifølge BBC har Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, meddelt til mediet, at de russiske styrker har trukket sig fra Kharkiv i retning mod den russiske grænse.

The Guardian skriver, at en amerikansk forsvarstænketank også vurderer, at Ukraine har vundet slaget om Kharkiv.

Han fortæller også, at de russiske tropper kun nåede at komme ind i en lille del af byen én gang, men at de konstant beskød Kharkiv, fordi de var meget tæt på.

»Nu er der roligt i Kharkiv, og folk kommer gradvist tilbage til byen, Vi sørger for vand-, gas- og elforsyning til alle borgere. Det er desværre mange ejendomme, der er ødelagte, så i fremtiden kræver det en stor rekonstruktion af byen,« har borgmesteren sagt til BBC.

Han har også sagt, at der ikke har været beskydninger i Kharkiv de seneste fem dage.

Byen, som er Ukraines næststørste, er kun cirka 50 kilometer fra den russiske grænse. Det har betydet, at byen siden krigens start har været et strategisk mål for Rusland, skriver BBC.

Ukraine kontrollerer nu et territorium, der strækker sig til Siverskyi Donets-floden, cirka 40 kilometer øst for byen.

Kharkiv har været offer for adskillige artilleribeskydninger, som har medført store ødelæggelser, skriver BBC.

»Vi går ind i en ny, lang fase af krigen,« skrev den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, i et opslag på Facebook.

Her forudså han også nogle hårde uger forude. Det skriver BBC.