Ukraine raser over russisk militær provokation

Foto: ARTUR SHVARTS

UKRAINE: Den ukrainske regering har protesteret over, at Rusland angiveligt har krænket ukrainsk luftrum fredag og brudt aftalen for den russiske base, der ligger på Krim-halvøen. Det skriver AFP.

Ukraines udenrigsministerium klagede fredag officielt over Rusland, efter mindst ti russiske kamphelikoptere angiveligt fløj ind i ukrainsk luftrum i Krim-området.

I en pressemeddelelse kræver ministeriet, at de russiske styrker øjeblikkeligt vender tilbage til basen.

Den fungerende ukrainske præsident, Aleksandr Turtjinov, siger ifølge Reuters, at der er tale om en russisk åbenlys aggression og sammenligner situationen med optrapningen forud for Ruslands krig i 2008 mod Georgien, hvor en stor gruppe etniske russere - lige på Krim - bor.

»Når de har indledt en militær konflikt, er det næste, at de annekterer området,« siger Turtjinov i en TV-tale, skriver Reuters.

BNB