Rusland præsident, Vladimir Putin, har mistet sin realitetssans.

Det siger den ukrainske præsidentrådgiver Mykhajlo Podoljak som reaktion på en imødeset tale fra den russiske præsident.

»Han lever i en helt anden virkelighed, hvor der ikke er muligheder for at føre en dialog om retfærdighed og folkeret,« lyder det fra Podoljak.

Han siger desuden, at Rusland er nåede til en »blindgyde«, hvor alt, landet gør, kun kommer til at forværre situationen.

Podoljak er øverste rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Vladimir Putin indtog nogle få minutter over klokken 12.00 lokal tid – 10.00 dansk tid – scenen i Moskva for at tage hul på sin tale.

Under talen, der efter halvanden time stadig var i gang, har Putin blandt andet givet Vesten skylden for, at der er opstået krig i Ukraine.

Han hævder desuden, at Rusland havde fredelige planer i den ukrainske region Donbas, men at planerne blev spoleret af Vesten.

»Vi gjorde vores bedste for at løse problemet fredeligt. Vi ventede tålmodigt og prøvede fredeligt at forhandle os ud af en svær situation. Men et helt andet scenario blev udtænkt bag vores ryg,« siger Putin.

Donbas omfatter regionerne Luhansk og Donetsk.

Det er to af fire ukrainske regioner, som Ukraine under krigen har erklæret russiske efter folkeafstemninger, som Vesten har affejet og fordømt. De to andre regioner er Kherson og Zaporizjzja.

/ritzau/Reuters

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.