Onsdag er det seks måneder siden, at Rusland 24. februar invaderede nabolandet Ukraine. Planen var storstilet og på en skala, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Den dystre markering seks måneder senere falder samtidig med Ukraines uafhængighedsdag.

Siden de seneste fredsforhandlinger brød sammen i marts, har der ikke været tegn på fremskridt. Og ifølge nyhedsbureauet Reuters står krigen i store træk stille.

Ud over den allerede russisk-annekterede Krim-halvø, er også andre områder i den sydøstlige del af landet kommet i hænderne på Moskva. Det gælder områder langs Sortehavet og Det Azovske Hav samt en del af Donbas-regionen.

Op til mærkedagen har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advaret om risikoen for »brutale« russiske angreb. Det har kastet en mørk skygge over det, præsidenten betegner som en vigtig dag for alle ukrainere.

I hovedstaden Kyiv har myndighederne forbudt offentlige fejringer af uafhængighedsdagen. Det skyldes, at man frygter, at menneskemængder vil være et oplagt russisk mål.

»De vil få et modsvar, et meget kraftfuldt modsvar,« sagde præsidenten på en konference tirsdag ifølge Reuters.

I byen Kharkiv er der indført et strengt udgangsforbud. Byen har været genstand for mange russiske angreb.

Zelenskyj har ikke fortalt offentligheden noget om, hvordan han og resten af regeringen skal bruge den nationale helligdag. Den beslutning er taget af sikkerhedsmæssige årsager, skriver Reuters.

Myndighederne har bedt befolkningen om at tage eventuelle luftalarmer alvorligt og søge ly, hvis sirener lyder.

Ukraine løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991. Ved en folkeafstemning stemte hovedparten af ukrainerne for uafhængighed.

Lige nu er en af krigens største bekymringer, både blandt de stridende parter og resten af verden, forholdene omkring det russisk-belejrede atomkraftværk Zaporizjzja.

Kraftværket ligger i det sydlige Ukraine. Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at forsøge at ramme værket.

/ritzau/