Ukraine lægger sag an mod Rusland ved FN-domstol

Ukraine har indledt retssag mod Rusland i Haag, hvor Rusland nu står anklaget for at støtte terrorisme.

Ukraine har indledt en sag mod Rusland ved FN's øverste domstol i Haag, hvor Rusland nu står anklaget for at støtte terrorisme.

I sagsanlægget stiller Ukraine om, at Rusland øjeblikkeligt indstiller dets støtte til prorussiske separatister i det østlige Ukraine.

De ukrainske forsvarsministerium beskylder Rusland "for terrorhandlinger og diskrimination i forbindelse med ulovlig aggression" ved Den Internationale Domstol.

FN-domstolen har til opgave at sørge for, at internationale love bliver overholdt. Den kan kun optage sager, hvor parterne er stater, og kun hvis staterne selv indvilger i at være part.

Rusland har igen og igen afvist beskyldninger om, at det skulle have sendt soldater og militært udstyr ind på ukrainsk territorium.

Ukraine har også lagt sagt an mod Rusland ved Den Internationale Straffedomstol og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Samtidig har ukrainske energifirmaer bedt retsinstanser i FN om at afsige voldgiftskendelser i erstatningssager på Krimhalvøen, hvor Ukraine har mistet store værdier.

Rusland annekterede Krim i marts 2014, og der udbrød kort efter kampe ud i det østlige Ukraine mellem prorussiske oprørere og ukrainske regeringsstyrker.

Konflikten har indtil kostet op mod 10.000 mennesker livet.

/ritzau/AFP