Ukraine går til valg midt i krydsild

Præsidentvalget i morgen skal befæste et historisk magtskifte i Ukraine. Men demonstranterne, der væltede en præsident, føler sig alligevel som tabere.

Teltene fra dengang i februar, da demonstranter holdt Uafhængighedspladsen i Kiev besat, står der stadig. Men demonstranterne fra dengang er skuffede. Ukraine blev ikke, som de havde håbet, efter at præsident Viktor Janukovitj tog flugten. I morgen går landet til valg, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han vil respektere udfaldet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KIEV: De vandt, men det føles ikke sådan. Det er Oscar og Masja enige om. De sidder og drikker te uden for et telt midt på Uafhængighedspladsen i Kiev. De taler om den nat i februar, da de fik at vide, at Ukraines forhadte præsident Viktor Janukovitj var flygtet. I det øjeblik følte titusinder af demonstranter på Uafhængighedspladsen, at deres vildeste drøm var blevet til virkelighed.

»Vi festede hele natten,« fortæller 20-årige Oskar Tjibinko og smiler ved tanken.

Det er tre måneder siden. Søndag går ukrainerne til valg for første gang siden magtskiftet. Det burde være endnu en sejr for aktivisterne, der drømte om et nyt Ukraine med nye ledere. Men sådan føles det ikke, siger Masja Kovaltjuk.

»Der var så mange, der mistede livet på Uafhængighedspladsen. De døde for et nyt Ukraine. Men nu er det de samme politikere, der sidder der igen,« siger Masja Kovaltjuk, der læser til sygeplejerske.

Sandt er det, at ingen af favoritterne ved valget søndag kan siges at være nye ansigter. Den sandsynlige vinder, Petro Porosjenko, er en af Ukraines rigeste mænd, der endda – om end relativt kort – har været minister i Viktor Janukovitj’ regering.

Den slags bitre konstateringer hører man mange af på Uafhængighedspladsen og blandt de tusindvis af Kiev-borgere, der stred sig gennem tre måneders vinterfrossen folkeopstand. Nu, få dage før valget, er der ikke en eneste valgplakat for hverken Porosjenko eller den tidligere premierminister Julia Timosjenko på pladsen, hvor det hele begyndte.

I stedet er det, som om tiden har stået stille siden slutningen af februar. På hjørnet står fagforeningshuset stadig tomt og udbrændt. Der er portrætter, blomster og tændte stearinlys til minde om de over 80 mennesker, der blev skudt og dræbt på åben gade. Selv barrikaderne og teltene er her stadig, selv om alt nu er så ryddeligt og renfejet, at det næsten ligner et museum under åben himmel.

Forsigtigt håb trods ny voldsbølge

Men måske dømmer aktiviterne på pladsen for hårdt. Ingen havde forudset den dominoeffekt, som Janukovitjs flugt satte i gang: Ruslands annektering af Krim-halvøen og væbnede separatisters magtovertagelse i det østlige Ukraine.

Ukraine fortsætter heller ikke blot som før opstanden. Al snak om en toldunion med Rusland er nu forstummet. Kiev har skrevet under på et tættere samarbejde med Europa, netop som demonstranterne krævede, da det hele begyndte i november sidste år. Hvis valget i morgen gennemføres uden alvorlige blodsudgydelser, vil det reelt være en triumf for de kræfter, der forsøger at holde landet samlet, siger Jurij Tokarskij, rådgiver for fungerende premierminister Arsenij Jatsenjuk.»Det ville være overoptimistisk at sige, at valget kommer til at finde sted i Kramatorsk og Slavjansk. Men det er undtagelser,« siger Jurij Tokarskij om to af oprørernes højborge i det østlige Ukraine.

Dagene op til valget har dog budt på endnu en voldsbølge. Oprørere og regeringsstyrker kæmper om kontrollen med strategisk vigtige byer i det østlige Ukraine.

Torsdag omkom mindst 13 ukrainske soldater, da prorussiske oprørere angreb en militærbase. Fredag blev mindst tre dræbt, heraf to oprørere og en ukrainsk soldat.

Separatistledere i det østlige Ukraine har sagt, at de vil forhindre præsidentvalget i at finde sted i de separatistiske områder, som de har erklæret for selvstændige stater.

»Vi gør alt for at sikre, at folk kan komme til at stemme på trods af de åbenlyse forsøg på sabotage, der har deres udspring i Moskva,« siger Jurij Tokarskij til Berlingske.

Drømmen lever stadig

Krisen i øst er i det hele taget så akut, at mistrøstigheden på Uafhængighedspladsen lige nu er Ukraines mindste problem. Også her ønsker de fleste, at landet får en leder, der kan styre Ukraine gennem den eksistentielle krise. Som mange andre ukrainere havde de bare drømt om andre og større mål end blot at forhindre et kollaps.

»Barrikaderne bliver her, så længe revolutionens mål ikke er nået,« siger den 29-årige Oleh Sjadrov, en ung computergrafiker, der er kommet til Kiev fra Donetsk.

»Det er en måde at huske dem på, at vi hvert øjeblik kan lave en ny revolution,« siger han.