Ukraine-ambassadør i nødråb: Rusland lige så farlige som IS

Rusland er mindst lige så farlig for Vesten som Islamisk Stat. Så hvorfor hjælper I os ikke med våben? Ukraines fungerende ambassadør skoser EUs langmodighed med Rusland.

Ukraines ambassadør i Danmark, Andriy Biriuchenko, mener ikke, at truslen fra Islamisk Stat er større end truslen fra Rusland, når det handler om den demokratiske verden og dens værdier. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jo, især i befolkningen og blandt soldaterne på slagmarken kan der være en følelse af, at EU og Vesten svigter Ukraine.«

Sådan svarer Ukraines fungerende ambassadør, chargé d’affaires Andriy Biriuchenko, da Berlingske sætter ham stævne i det centrale København og spørger ham, hvad ukrainerne tænker, når de ser, hvordan USA og flere lande i Europa bomber Islamisk Stat i Syrien og Irak og forsyner Vestens allierede med våben.

»Truslen fra Islamisk Stat er ikke større end truslen fra Rusland, når det handler om den demokratiske verden og dens værdier. Måske er truslen fra Rusland endnu større, fordi Rusland er en statslig aktør – det er Islamisk Stat ikke. Så for os er det en alvorlig sag, når vi sammenligner den måde, hvorpå Vesten tackler truslen fra Islamisk Stat og den måde, hvorpå Vesten tackler Ruslands aggression,« siger Andriy Biriuchenko.

Han henviser blandt andet – men bestemt ikke alene – til de aktuelle rapporter om, at Rusland har sendt kolonner af kampvogne, artilleri og kampstyrker ind over grænsen til det østlige Ukraine, hvor pro-russiske oprørere udkæmper en blodig krig med ukrainske regeringsstyrker.

Rusland har afvist anklagen fra den ukrainske regering, men NATO har bekræftet oplysningen.

»For os i Ukraine er de russiske aggressioner dog ikke noget særligt. Det er nærmest rutine, men i resten af verden har konflikten i det østlige Ukraine jo i et stykke tid været uden for mediernes og verdens opmærksomhed på grund af Islamisk Stat, Syrien, Irak og ebolaen,« siger den ukrainske chargé daffaires, der har overtaget ansvaret for den ukrainske ambassade i Danmark efter fyresedlen i marts i år til landets daværende ambassadør, Mikola Skuratovskij, der var udpeget af Ukraines tidligere og udskældte præsident, Viktor Janukovitj.

Våben til selvforsvar

Hvis Rusland er så farlig, som du siger, hvad bør Vestens svar så være?

»Selvfølgelig vil Ukraine gerne have våbenleverancer, så vi kan forsvare os, og skrappere sanktioner over for Rusland,« svarer Andriy Biriuchenko, der blandt andet peger på våben, der kan bruges mod kampvogne og angreb med missiler – men også udstyr såsom skudsikre veste, uniformer og kommunikationsudstyr har Ukraines underforsynede hær stærkt brug for, siger landets repræsentant i Danmark.

»Vi vil ikke se en gentagelse af den fejltagelse, der blev begået før Anden Verdenskrig. Dengang forsøgte man jo også at passivere en aggressor – Hitler – med alle mulige indrømmelser. Men det viste sig jo, at det ikke virkede, og på samme måde kan man ikke standse Putin ved at være eftergivende. Eller tænk på den russisk-finske krig i 1939. Der var også megen verbal solidaritet og støtte til finnerne, men sanktionerne kom først efter to måneder, og de havde ikke tilstrækkelig effekt over for aggressoren,« siger den ukrainske diplomat.

Derfor mener han heller ikke, at det er en løsning, at Ukraine opgiver de østlige områder langs grænsen til Rusland og koncentrerer sig om at genrejse og demokratisere resten af landet i et tæt samarbejde med EU.

Opgør med en myte

»For det første vil det ikke standse Putins Rusland, at han »får« det østlige Ukraine. For det andet vil det være en svigt over for den del af den ukrainske befolkning, der bor i disse områder. Det er en myte, at de alle sammen er russisk-sindede og ønsker at være en del af Rusland,« siger Andriy Biriuchenko.

Men våben til Ukraine vil jo af de vestlige regeringer blive set som en eskalering af konflikten, og det ønsker de ikke?

»Jeg forstår argumentet, men problemet er, at Putin ser det som en svaghed fra Vestens side, og det er for Putin lig med grønt lys til at fortsætte,« siger den ukrainske chargé d’affaires, der beklager, at det lykkes Rusland at splitte de vestlige lande.

»Russerne bruger – og med en vis succes – gassen, handelsaftaler og alle mulige andre midler til at splitte de vestliges landes sammenhold,« fastslår han.

Hvad med Ukraines eget ansvar for den fortsatte konflikt? Det er jo ikke kun de prorussiske militser, der skal opløses og afvæbnes. Det skal de højrenationale militser, der kæmper side om side med den ukrainske hær, jo også.

»Hvis vi taler om de, der kæmper på vores side, så er der ingen milits som sådan. Alle disse frivillige bataljoner er regulære enheder under Indenrigsministeriet eller den nationale hær. Der er kun én enhed, der ikke har – lad os sige – juridisk status. Den kaldes Højre Sektor, men det er en lille enhed, og den er underlagt den overordnede kommando, så denne lille milits kan ikke bare gøre, hvad den har lyst til,« forsikrer Ukraines chargé d’affaires, der har en sidste lille bøn til Vesten: Ukraine er europæisk.

»Vi har brug for, at Vesten kommer fri af den gammeldags tænkning om øst kontra vest. Vi har brug for, at Ukraine ikke bliver set på som en postsovjetisk stat,« siger Andriy Biriuchenko.