Uhyggeligt fund på katolsk børnehjem i Irland: Massegrave fyldt med babyer

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En massegrav med flere hundrede babyer og forældreløse børn er blevet fundet på et tidligere katolsk børnehjem i Irland i byen Tuam.

Børnehjemmets massegrave blev i første omgang opdaget af en lokal historiker i 2014. Siden da har der været en lang række tekniske undersøgelser på stedet for at finde ud af omfanget af babyknogler.

Nu viser undersøgelser fra børnehjemmet, at der helt sikkert har været døde børn og babyer i 20 underjordiske kamre. Efterforskningen viser, at der kan være op til 800 omkomne fra det katolske børnehjem, skriver The Guardian.

Da børnehjemmet stadig eksisterede, var det drevet af katolske nonner, der tog sig af de forældreløse børn og babyer fra ugifte kvinder. Der har længe været mistanke om uregistrerede begravelser af børn på stedet, men først nu er det kommet frem, hvor stor omfanget er. Den lokale historiker Catherine Corless gjorde det uhyggelige fund, og straks herefter nedsatte den irske regering en kommission, som nu har lavet undersøgelser på stedet.

Kommission er nu kommet frem til, at der er fundet 'betydelige mængder af menneskelige rester' i kamrene under det gamle børnehjem. En af kommisærerne, Katherine Zappone, siger, at det er et meget trist og foruroligende fund, de har gjort. Desuden lover hun, at børnenes familier vil få tilbudt ordentlige begravelser eller mindesmærker for børnene.

»Vi vil ære deres minde og sørge for, at der nu bliver gjort det rigtige med de tilbageværende rester«, siger Zappone til The Guardian.

Kommissionen siger, at DNA-analyser fra stedet viser, at de afdøde har været mellem 35-uger og tre år gamle. De fleste af de rester, der er fundet, stammer fra 1950'erne.

Det katolske børnehjem i lukkede tilbage i 1961.