Uhyggelig sag ryster England: Livstid til to teenagere – forsøgte at kappe hovedet af en mand

Den 18-årige Kiyran Earnshaw og den 16-årige Luke Gaukroger har begge fået en dom på livstid. Politiet

To engelske teenagere er blevet idømt livstidsfængsel, efter at de forsøgte at kappe hovedet af en mand, som de havde stukket mere end 100 gange med et samuraisværd.

Den 18-årige Kiyran Earnshaw og den 16-årige Luke Gaukroger har indrømmet, at de myrdede Robert Wilson i januar i år.

Mordet skete i 'et vanvittigt og meningsløst angreb' i byen Huddersfield, skriver Sky News.

Den 53-årige Robert Wilson havde nærmet sig de to unge mænd, da de opholdt sig ulovligt ved en farmaceutisk fabrik.

Det blå samuraisværd, som de to teenagere brugte i forsøget på at kappe hovedet af Robert Wilson. Politiet

På videoen fra overvågningkameraer, der blev vist i retten, kan man se teenagerne udveksle et blåt samuraisværd på en halv meter. Det var blevet brugt i det godt 10 minutter lange angreb på Wilson.

Optagelser fra en telefonsamtale fra fabrikkens vagtmand til hans firma har lyden af Luke Gaukroger, der var 15 år på det tidspunkt, som råber: 'Jeg vil skære hovedet af ham, Kia, jeg vil skære hovedet af ham'.

Tilhørerne i Leeds Crown Court kunne også høre Robert Wilson bede om nåde på optagelserne.

Anklageren, Peter Makepeace, udtalte, at Earnshaw var den første, som gik løs på Wilson, efter at have trukket samuraisværdet op af sine bukser.

Forskellige bevismaterialer, inklusive det blå samuraisværd. Politiet

Makepeace sagde også, at de to holdt sværdet sammen, mens de bøjede sig over Robert Wilsons krop og »lavede en fælles indsats for at skære hovedet fra skuldrene«.

»Så stak de begge to den øvrige del af kroppen (af Wilson, red.) ved fælles brug af kræfter.«

Politiet, som var kommet til stede, rapporterede, at de kunne se en af de unge »bruge sværdet i en savende bevægelse over nakken af den afdøde, som om de var i færd med at skille hovedet fra kroppen«.

Politiet måtte bruge en strømpistol for at stoppe Earnshaw, mens en spray blev brugt på Gaukroger, før de kunne anholde dem.

Robert Wilson var gået ud fra fabrikken for at tale med de to teenagere, og hans kolleger Paul Thewliss og John Badejo fulgte med ham.

Madejo blev alvorligt såret, da han forsøgte at komme Robert Wilson til hjælp. Både han og Thewliss måtte flygte for livet.

De to teenagere havde taget tabletter og drukket vodka, før det hele skete. Earnshaw havde taget kokain og sløvemidlet Xanax.

Begge indrømmede, at de havde myrdet Robert Wilson og såret John Badejo alvorligt.

De to teenagere blev begge idømt livstidsstraf.

Earnshaw skal sidde bag tremmer i minimum 22 år og Gaukroger i minimum 16 år og otte måneder.