Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En glemt mikrofon i knaphullet, en ældre kvindelig vælger med nærgående spørgsmål om labours politik. En hidsig og hånlig kommentar om selvsamme kvinde efter mødet på åben vej i udkanten af Rochdale.
Som om det ikke var svært nok for den siddende engelske premierminister Gordon Brown, så formåede han tirsdag til et vælgermøde at gøre det endnu værre for sig selv, da han vredt kaldte en ældre kvindelig vælger for »en snævertsynet kvinde« på vej væk fra det imporviserede møde - uden tilsyneladende at opdage den tændte mikrofon, som optog hvert et ord og sendte den famøse bemærkning ud i æteren til samtlige engelske vælgere og medier, der ikke var sene til at sprede brøleren.
En brødbetynget Gordon Brown ringede kort efter til den 66-årige Gillian Duffy og undskyldte sin bemærkning, som var opstået efter at den skuffede tidligere Labour-vælger klagede over lemplige immegrationsregler for østeuropæere. Men det var tilsyneladende ikke nok. Senere på dagen kørte Gordon Brown tilbage for personligt at undskylde. En undskyldning, det ifølge engelske medier, tog 45 minutter for nedrullede gardiner at aflevere.
SE
VIDEO MED GORDON BROWNS MØDE MED KVINDEN (eksternt link)
Da han gik derfra sagde han til den ventende presse: »Jeg er en angrende synder. Jeg har netop talt med Gillian og givet hende min dybeste undskyldning. Jeg misforstod, hvad hun havde sagt til mig,« forlød det fra premierministeren. En kommentar, som blev flittigt bakket op af Labour spindoktorer og pressefolk, der havde travlt med at nedtone deres chefs udfald.
Men brøleren, der kun kommer halvanden dag før den sidste og altafgørende TV-duel mellem de tre kandidater til premierministerposten, kunne dårligt falde på et værre tidspunkt for Gordon Brown. I meningsmålingerne er han bagefter og står kun til at blive nummer tre i den indbyrdes kappestrid mellem de tre kandidater. Vælgerne er mildest talt lunkne over for den siddende premierminister.
Det samme kan man sige om de traditionsrige engelske bookmakere, som har adskillige væddemål i gang om det forestående engelske valg. At Labour efter valget den 6. maj skulle kunne opnå et flertal, faldt efter Gordon Browns uheldige bemærkning med ét fra 30-1 til sølle 46 gange indsatsen igen, hvis man spiller på, at Labour vinder en flertalssejr.