Ufred hos Nobels Fredspris

Få dage før fejringen af årets fredsprisvindere, tager det norske Nobelinstituts direktør, Geir Lundestad, indirekte et opgør med fredspriskomiteens formand Thorbjørn Jagland.

Formanden for Nobels fredspriskomité, tidligere statsminister Thorbjørn Jagtland, til venstre. Bag ham direktøren for Nobelinstituttet, Geir Lundestad, der ikke mener, at folk med samme baggrund som Jagland fremover skal bestride formandsposten. Fold sammen
Læs mere
Foto: NTB SCANPIX

Onsdag er Oslo på den anden ende, når børnerettighedsforkæmperne Malala Yousafzai og Kailash Satyarthi modtager Nobels Fredspris i den norske hovedstad.

Men på de indre linjer i organisationen bag verdens mest berømte fredspris, Nobelinstituttet, ånder ikke alt fred. Instituttets afgående direktør, Geir Lundestad, slår nemlig i et interview med avisen Aftenposten fast, at han ikke mener, at Nobelkomitten, der udvælger de årlige vindere, bør ledes af tidligere norske stats- og udenrigsministre. Den nuværende formand, Thorbjørn Jagland, har været begge dele.

»Jeg er lidt usikker på, hvor meget jeg bør sige om Jagland lige nu. Men jeg kan give et ræsonnement om noget som ganske mange er optaget af: Hvem der bør sidde i Nobelkomiteen,« siger han til avisen, der senere citerer ham for at sige, at »du nævnte Jagland. Efter at have overvejet det meget, er jeg nået til den konklusion, at tidligere stats- og udenrigsministre ikke bør sidde i komiteen. Det er jo i forvejen en vanskelig opgave at få verden til at forstå, at komiteen er uafhængig.«

Thorbjørn Jagland var statminister for Arbeiderpartiet fra 1996-97 og udenrigsminister under Jens Stoltenbergs første regeringsperiode i 2000-01. I de fem år, han nu har stået i spidsen for Nobelkomiteen, er dens valg af prismodtagere flere gange blevet kritiseret. Særligt da Barack Obama fik hæderen i 2009, og da EU modtog prisen i 2012. Om Geir Lundestads diskussion om de ledende politikeres uafhængighed hænger sammen med, at Thorbjørn Jagland samtidig med Nobel-posten også er generalsektretær for Europarådet, bliver ikke belyst.

»Der kan siges meget om dem, som Stortinget (det norske parlament red.) har gjort til medlemmer af komiteen, men jeg synes ikke, at jobbet er gjort særligt imponerende,« siger Geir Lundestad, der ikke vil nævne konkrete navne på de medlemmer, han har været utilfreds med.

Men »det bliver for meget voksenoplæring, hvis de stiller med nogle, der er tæt på blanke og ikke har baggrund i international politik. Gennem mine 25 år har jeg set flere af dem,« siger han.