Donald Trump er ikke glad for den whistleblower, der startede hele Ukrainesagen. En sag, som indtil videre har betydet, at Repræsentanternes Hus har stemt for at indlede en rigsretssag mod præsidenten.
Omkring midnat fredag lokal tid retweetede Trump et tweet fra twitter-kontoen @surfermom77 til sine 68 millioner følgere, hvor navnet på den formodede whistleblower fremgår.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Det er præsidentens pligt at beskytte denne her person.Stephen Kohn, ekspert i whistleblower-lovgivning
Trump har længe advokeret for, at identiteten på den anonyme whistleblower skal afsløres. Han mener nemlig, at whistlebloweren, der arbejder for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, »tager så meget fejl, at han må stå frem«. Det har præsidenten tidligere skrevet på Twitter.
Det oprindelige tweet, der afslører den formodede whistleblowers navn, er ikke længere at finde på Trumps Twitter-væg, men kan stadig tilgås via et direkte link.
Forsømmer sin pligt
At afsløre whistlebloweren kan være et brud på loven. USA har nemlig føderale love, som skal beskytte whistleblowere, der fremkommer med beviser om korruption og magtmisbrug.
»Det paradoksale er, at det er præsidentens pligt at beskytte denne her person. Det er ufatteligt. Ikke bare lader han være med at gøre det (sin pligt, red.), men han forbryder sig tilmed mod den,« fortæller Stephen Kohn, der er ekspert whistleblower-lovgivning, til avisen Washington Post i kølvandet på Trumps tweet. Det skriver BBC.
Whistlebloweren klagede i august over en af præsidents Trumps telefonsamtaler med den nyvalgte ukrainske præsident Volodimir Selensky. Whistlebloweren mente, at Trump forsøgte at afpresse Selensky til at skaffe smuds på den tidligere vicepræsident, Joe Biden, der er en af favoritterne til at blive Trumps modstander ved præsidentvalget i november 2020.
Klagen har nu resulteret i, at Trump står over for en Rigsretssag. Repræsentanternes Hus har indstillet til en rigsretssag, men Senatet skal tage beslutningen. Chancerne for, at der bliver indledt en rigsretssag betragtes dog som værende lille, da Republikanerne har et klart flertal i Senatet, og det kræver to tredjedele af stemmerne fra Senatets medlemmer at afsætte en præsident.
Berlingske har valgt ikke at bringe navnet på whistlebloweren. Hans formodede identitet er dog en dårlig bevaret hemmelighed, da flere amerikanske medier og twitter-brugere på højrefløjen allerede har nævnt whistleblowerens navn.
Advaret på forhånd
På trods af, at whistlebloweren har ret til at være anonym, har Twitter ikke en politik, der forbyder, at man afslører anonyme whistlebloweres identitet. Facebook har derimod gjort det forbudt at nævne whistleblowerens navn.
»Det tweet (...) bryder ikke Twitters regler,« skriver Twitter i en e-mail til nyhedsbureauet AP.
Whistleblowerens advokater skrev i november et brev til Trump, hvor de mindede om, at whistleblowerens identitet skal forblive hemmelig, og at deres klient var »fysisk truet«. BBC skriver, at whistlebloweren angiveligt har modtaget flere trusler, siden hans navn blev offentliggjort af Trump.