Fredag opgav EU-landene at blive enige om et nyt 2040-klimamål for EU i september. Det har det danske EU-formandskab ellers presset på for.
Nu er det et åbent spørgsmål, om EU dermed også kommer til at misse en vigtig deadline for det kommende klimatopmøde i Brasilien i november.
Det handler om den målsætning, som EU skal aflevere til FN før klimatopmødet.
EU skulle egentlig helt tilbage i februar have afleveret et 2035-klimamål til FN.
2035-klimamålet er EU's melding til klimatopmødet. Det skal med andre ord bruges til at vise verdens øvrige lande, hvor meget EU gør for at opfylde klimamålene fra Paris-aftalen.
En opgave, som EU står stadig mere alene med, efter Donald Trump har meldt USA ud af klimakampen og store lande som Kina og Indien fortsætter med at bruge fossil energi i stor stil.
EU missede dog februar-deadlinen, fordi EU-Kommissionen ikke havde fremlagt sit udspil, så EU-landene kunne nå til enighed.
EU fik derfor en ny FN-deadline, som udløber i september.
Det var en af grundene til, at det danske EU-formandskab forsøgte at få en afklaring på EU's 2040-mål i stand på næste uges ministermøde i Bruxelles.
Ud fra 2040-målet ville det være lettere at få et ambitiøst 2035-mål aftalt blandt EU-landene forud for klimatopmødet, var det danske håb.
Fredag stod det dog klart, at EU's to største lande, Tyskland og Frankrig, ikke var klar til at træffe en beslutning allerede på ministermødet i september.
Derfor måtte Danmark give fortabt og lade 2040-klimamålet gå videre til et senere EU-topmøde.
Dermed er det nu et åbent spørgsmål, om EU når at blive enige om 2035-målet på ministermødet i næste uge. Hvis ikke det sker, kan det betyde, at EU misser en ny FN-deadline før klimatopmødet.
Tidsplanen for 2035-målet skal nu afklares på et møde for EU-landenes ambassadører på tirsdag i næste uge:
- Det er fortsat det danske formandskabs mål, at Rådet når til enighed om den europæiske klimalov og NDC (2035-klimamålet, red.) inden årets udgang, hedder det i en udtalelse fra det danske EU-formandskab.
Situationen risikerer at skade EU's klimatroværdighed på den globale scene, mener Linda Kalcher, der er administrerende direktør i den europæiske tænketank Strategiske Perspektiver.
Hun peger på, at EU-Kommissionen i forvejen har fået en række af verdens fattigere lande til at ryste på hovedet, da EU i august indgik en handelsaftale med USA's præsident, Donald Trump.
For at få aftalen i hus sagde EU-Kommissionen ja til at købe fossil energi for 750 milliarder euro i USA.
Det harmonerer dårligt med EU-ledernes udtalelser om, at verdens lande hurtigt skal gå over til at bruge ren, vedvarende energi, lyder kritikken ifølge Linda Kalcher.
EU-Kommissionen forsvarer dog aftalen med, at EU under alle omstændigheder fortsat er afhængig af fossil energi, indtil den grønne omstilling er gennemført.
Men aftalen med Trump får andre lande til at tvivle på EU's seriøsitet, når det gælder klimakampen, mener Linda Kalcher.
- Der er en risiko for, at europæerne på klimatopmødet kommer til at fremstå hykleriske.
- Og det bliver kun forstærket, hvis ikke EU formår at blive enige om et stærkt NDC (2035-klimamålet, som skal meldes ind til FN, red.), siger Linda Kalcher.
/ritzau/