Udskældte Rumænien overtager EU-lederskab i vigtigt halvår

Selv landets egen præsident tvivler på, at man er klar til ansvaret, der følger med at have EU-formandskabet.

Rumænien blev medlem af EU i 2007, og det er første gang, at landet skal besidde formandsposten. EU-Kommissionen har for nylig udsendt en rapport, der kritiserer landets retsstatsprincipper og manglende opgør med korruption. (Genrefoto). Adrian Catu/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Politisk uro og splittelse, en de facto-leder, der er dømt for valgsnyd, og EU-bekymringer over problemer med retsstatsprincipper og korruption.

Det er med disse udfordringer hængende over sig, at Rumænien 1. januar overtager EU-formandskabet fra Østrig.

Og det vækker bekymring i EU såvel som i Rumænien. For det næste halvår i EU er et travlt et af slagsen.

Brexit skal falde på plads, i slutningen af maj er der valg til Europa-Parlamentet, mens EUs budgetramme for 2021 til 2027 også er på dagsordenen.

EU-formandskabet går på skift mellem medlemslandene for seks måneder ad gangen.

I de seks måneder leder formandskabet samlinger og møder og hjælper med at sikre kontinuiteten i EUs arbejde.

Allerede i november gav Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, udtryk for, at det uroplagede land ikke er klar til det store ansvar.

»Vi er i tolvte time, og vi er totalt uforberedte,« lød advarslen fra præsidenten, der benyttede lejligheden til at lange ud efter regeringen.

I Rumænien er præsidenten leder af staten, mens det er premierministeren, der er leder af regeringen.

Men sådan forholder det sig reelt ikke i Rumænien for tiden, hvor formanden for det socialdemokratiske parti, Liviu Dragnea, bag kulisserne styrer premierminister Viorica Dancila og regeringen.

Dragnea må ikke besidde premierministerposten, fordi han i 2016 blev dømt for valgsnyd. I juni blev han idømt tre et halvt års fængsel for diverse lovovertrædelser forbundet med sit embede. Han har appelleret dommen.

Dragnea afviser helt præsident Iohannis' bekymringer forud for overtagelsen af formandskabet.

Rumænien blev medlem af EU i 2007, og det er første gang, at landet skal overtage formandsposten.

EU-Kommissionen har for nylig udsendt en rapport, der kritiserer landets retsstatsprincipper og manglende opgør med korruption.

Men måske er der alligevel ikke brug for større bekymring. For formandskabet har ikke en lige så stor rolle i dag som tidligere. Derfor vil andre end Rumænien tage teten.

Det vurderer Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa.

»Jeg tror ikke, at Rumænien får nogen større indflydelse på dagsordenerne. Det bliver et overgangsformandskab, hvor Rumænien næppe har lederskabet,« siger han.

Rumænien vil gerne bevise, at landet kan håndtere udfordringen. Men det får de svært ved med den nuværende politiske situation i landet, mener han.

»Det er usikkert, om de kan håndtere de udfordringer, der er med formandskabet. Vi får et meget svagt formandskab på et tidspunkt, hvor EU står over for meget vigtige beslutninger,« siger Bjarke Møller.

/ritzau/