Udsigt til at Kirgistan bliver en etpartistat

Parlamentsvalget er slut i den centralasiatiske stat Kirgistan. Prognoserne tyder på, at præsident Bakijevs parti bliver det eneste i landets parlament.

Valgstedsprognoser offentliggjort i forbindelse med parlamentsvalget søndag i Kirgistan viser, at præsident Kurmanbek Bakijevs nyligt skabte Ak-Sjol-parti muligvis bliver det eneste i det ny parlament.

Ifølge opgørelser fra Binom-instituttet tegner det til, at ingen af de andre 11 partier, der stillede op, er kommet over spærregrænsen på fem procent af stemmerne. Ak-Zhol-partiet fik, ifølge valgstedsprognoserne, 63 procent af stemmerne.

Oppositionspolitikere og valgobservatører siger, at Binom-instituttet har tætte forbindelser til regeringspartiet. I løbet af valgkampen og under søndagens valghandling har oppositionen klaget over valgsvindel.

/ritzau/AFP