Udmattelseskrigen er i gang

Opposition og Gaddafistyret forsøger at trætte hinanden i et diplomatisk langdrag.

Foto: ODD ANDERSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Både oprørere og det libyske styre rækker ud efter diplomatiske relationer i et forsøg på at etablere sig som legitime aktører i regionen.

Libyens fungerende udenrigsminister, Abdel Obeidi, mødte i går aftes sin græske kollega, Dimitris Droutsas, for at diskutere udviklingen i konflikten. Budskabet fra det officielle Libyen var, at styret forsøger at få stoppet kampene i landet, og også den libyske opposition har besøgt lande i regionen med diplomatiske dagsordener.

Den græske udenrigsminister så mødet som et tegn på, at styret forsøger at finde en løsning på konflikten, men studieleder ved SDU Peter Seeberg er ikke enig. Han vurderer, at forhandlingerne ikke er et reelt forsøg på at ende kampene i landet.

- De gør det - som vi har set mange gange før - for at blive ved med at fastholde sig selv som politisk magt. Både over for pressen og det internationale diplomati. Hvis de bliver ved med at komme med udtalelser, ser det ud som om, at der stadig er en regering, som står fast i landet, siger han.

Det er med andre ord ikke reelle forsøg på at afklare situationen. De officielle talsmænd fra oppositionsgruppen har forsøgt at få det internationale samfund til at øge den militære indsats landet, mens kamphandlingerne synes at være gået i hårdknude.

Kampe er gået i hårdknude

Det græske udenrigsministerium bekræfter, at en udsending har haft møde med Droutsas med en besked fra det officielle Libyen. Søndag ønskede myndighederne ikke at uddybe indholdet nærmere, men forklarede deres egen besked til den udsendingen:

- Vi har gentagende gange understreget det internationale samfunds besked. Altså fuld støtte til de afgørelser, FN har truffet. Øjeblikkelig våbenhvile og en ende på volden i landet. Især mod civile, sagde den græske udenrigsminister. Han tilføjede, at det så ud som om, at libyerne forsøger at finde en løsning på de nu seks uger lange kampe i landet.

På landjorden har situationen udviklet sig fra en reel krigsituation med en tydeligt defineret frontlinje til decentrale gadekampe, som hærger over det meste af landet.

- Det er en højest besynderlig situation, hvor ingen af aktørerne rigtig kan rykke frem eller tilbage. Gaddafis styrker er langt mere talrige end oprørerne, men de tør ikke flytte sig ud af byerne af frygt for luftangreb. Oprørerne har på deres side meget svært ved at rykke deres materiel videre til Gaddafis byer i vest, siger Peter Seeberg.

Det tegner billedet af en udmattelseskrig, som er svær at se en umiddelbar løsning på, og det udgør et godt argument for parterne til at udmatte hinanden med ord.

Forhandlinger om våbenhvile brudt sammen

I de sidste dage har de libyske styre inviteret den internationale presse på guidede ture i den vestlibyske by Misrata. Byen er en et af de steder, som har været hårdest ramt af kampe, og Gaddafis styrker i byen blev først sent en del af den internationale koalitions bombemål.

Ifølge CNN blev byen vist frem som et fredeligt område, hvor man skulle lede længe efter utilfredse oprørere. Det eneste sørgelige eksempel på kampe i byen, var en ældre libyske kvinde, som angiveligt var blevet såret under koalitionens luftangreb.

Det lignede med andre ord ikke et sted, hvor der var behov for at forhandle en våbenhvile, men pressekorpsets folk fik ikke adgang til de områder, hvor oprørerne befinder sig, og kunne ikke bekræfte deres stilling i kampene om Misrata.

I sidste uge forsøgte oprørerne at få en våbenhvile på plads, men deres karv kunne ikke accepteres af styret. De krævede at Gaddafi skulle gå af, og at man skulle gå i gang med at forhandle demokratiske reformer i landet.

De næste dage vil rejse videre til samtaler med sine kolleger i Malta og Tyrkiet, så den diplomatiske udmattelseskrig ser ud til at fortsætte.

INFOSHOP: Gallup: Danskerne bakker op om indsats i Libyen