Floridas guvernør, republikaneren Ron DeSantis, har skåret i antallet af ansatte i sin kampagnestab.
Det skriver mediet Politico med henvisning til en anonym kilde med kendskab til de interne forhold i kampagnen. Også The New York Times har beskrevet udviklingen.
Nedskæringerne finder sted, på et tidspunkt hvor republikaneren er i gang med at samle penge ind til sin kampagne.
DeSantis anses umiddelbart for at være den største udfordrer til Donald Trump ved de republikanske primærvalg.
Men han ligger fortsat over 32 procentpoint bag den tidligere præsident i RealClearPolitics' gennemsnit af større meningsmålinger.
Færre end ti ansatte er blevet afskediget, og det er ikke usædvanligt med omstruktureringer af kampagner.
Men ifølge The New York Times kommer tiltagene »usædvanligt« tidligt.
Avisen – der i sin redaktionelle linje typisk befinder sig i opposition til konservative dele af USA – beskriver, at flere større kampagnedonorer i stigende grad er bekymrede over DeSantis' præstationer.
DeSantis indsamlede på de første seks uger, efter at han meldte sig som kandidat, mere end 20 millioner dollar. Tallet i sig selv anses som et ganske godt resultat. Men der er ifølge Politico tegn på, at kampagnen havde mere vind i sejlene kort efter meddelelsen om kandidaturet.
Andrew Romeo, en ansat hos republikaneren, kommer med en ganske positiv meddelelse til de to medier.
»At slå Joe Biden og de 72 millioner dollar bag ham kræver en adræt og kandidatdrevet kampagne, og vi bygger en bevægelse, der kan stå distancen,« siger han i en pressemeddelelse.
Todd Belt, en professor med speciale i politik ved George Washington University, udtaler imidlertid til nyhedsbureauet AFP, at DeSantis har haft en vaklende start med flere usikre optrædener.
»Han giver ikke vælgere meget at stemme på, nærmere ting at stemme imod, blandt andet med sit fokus på emner som en kulturkrig,« siger han.
»Han har forsøgt at komme med nogle politiske udmeldinger, blandt andet om immigration, men de er generelt faldet til jorden,« siger Todd Belt.
DeSantis' store mulighed for at få gang i kampagnen kan komme, når der er den første republikanske primærdebat i Wisconsin 23. august.
Der er stadig seks måneder til, at de første stemmer ved de republikanske primærvalg afgives i Iowa.
Præsidentvalget er sat til 5. november 2024.
/ritzau/



