Udenrigsudredning møder dansk-grønlandsk kritik

Hvorfor er grønlænderne ikke repræsenteret i den gruppe af eksperter, der har bistået Peter Taksøe-Jensen med at strømline Danmarks uderigs- og sikkerhedspolitik? Alternativet og Inuit Ataqatigiit er ude med riven og får svar på tiltale.

29IND20160427-165609-3-1604.jpg
Om få dage skal statsministerens udenrigs- og sikkerhedspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, fremlægger sin udredning, men i dagens kronik i Berlingske kritiseres han af Alternativet og Grønlands næststørste parti, Inuit Ataqatigiit, for ikke at inddrage grønlænderne i processen. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Få dage før statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udenrigs- og sikkerhedspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, fremlægger sin udredning, kritiseres han for ikke at inddrage grønlænderne i processen.

Det er Alternativet og Grønlands næststørste parti, Inuit Ataqatigiit, der langer ud efter statsministerens udreder. Det gør de to partier i en kronik i dagens Berlingske, hvor de tager udgangspunkt i, at Grønland og Arktis nu skal opprioriteres, og at Danmark skal være en arktisk stormagt.

»Det er godt, at der kommer mere fokus på Grønland og Arktis, for Danmark har i alt for lang tid ikke taget Rigsfællesskabet tilstrækkeligt seriøst. Men opprioriteringen skal ske på baggrund af den rigtige analyse, ikke i forlængelse af en kold-krigs diskurs, som har været fremherskende. Derfor er det helt håbløst, at der ikke er nogen grønlændere med i den overordnede ekspertfølgegruppe, som er nedsat i forbindelse med Taksøe-Jensens udredning, når opgaver i det arktiske bliver nævnt gentagne gange i kommissoriet,« skriver Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, og Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen i kronikken.

Men den kritik er ikke berettiget, mener Peter Taksøe-Jensen, der har arbejdet med udredningen i de seneste syv måneder og fremlægger den på mandag.

»Det er rigtigt, at der har været nedsat en følgegruppe af eksperter, erhvervsfolk og folk fra civilsamfundet, og vi har holdt fire møder. Men derudover har vi også inviteret både Grønland og Færøerne til at deltage i en underarbejdsgruppe om det arktiske, og jeg har holdt møder med det grønlandske udenrigsdirektorat både i starten af udredningen og her ved afslutningen,« siger Peter Taksøe-Jensen.

»Den 3.-4. april rejste jeg faktisk til Grønland for at tale med den grønlandske udenrigsminister og Det Udenrigspolitiske Nævn for at inddrage deres synspunkter i udredningen. Så de har været inddraget,« tilføjer ambassadøren.

Kræver større anerkendelse

Heller ikke Vittus Qujaukitsoq, der er ansvarlig den grønlandske selvstyreregerings udenrigspolitik, mener, at der er hold i kritikken af Peter Taksøe-Jensen.

»Vi har været inddraget i en underarbejdsgruppe og har kunnet sige, hvad vi tænker os. Så må vi jo se, hvad der kommer til at stå i udredningen,« siger Kai Holst Andersen, der er chef for Udenrigsdirektoratet i selvstyret.

Hvad Grønland så rent faktisk ønsker sig i forbindelse med Danmarks ambitioner om at udnytte potentialet som arktisk stormagt, giver den grønlandske »udenrigsminister« et bud på i den kommende udgave af tidsskriftet Udenrigs, som udgives af Udenrigspolitisk Selskab:

»Nogle gange er det som om, at den arktiske region, som Grønland er en del af, og som Danmark ikke er en del af, gøres til noget andet, end det i virkeligheden er. Hvis Danmarks ambitioner om at blive taget alvorligt som en »arktisk stormagt«, således som Taksøe-Jensen i sit foreløbige udredningsarbejde peger på, så bliver man i langt højere grad fra dansk side nødt til at anerkende Grønland som den arktiske rigsdel Grønland er, med egne interesser, ressourcer, kompetencer og historisk viden. Det er nu engang sådan verden, geografien og vores fælles historie er skruet sammen,« skriver Vittus Qujaukitsoq.

»Hvis Danmark og Grønland skal stå stærkere i Arktis, skal man holde op med at se på samarbejdet imellem Danmark og Grønland som en konkurrence imellem to parter, der hver især har behov for at markere sig på områder, hvor de mener at have særlige interesser/rettigheder. For at vi sammen skal have en styrke og en politik, som reelt kan udøve indflydelse blandt vore arktiske naboer, skal der i højere grad fokuseres på de styrker, som vi samlet set har til rådighed. Man skal huske på, at det i væsentlig udstrækning er kongerigets arktiske naboskab med stater som USA, Rusland og Canada, der gør Danmark til mere end et lille nordeuropæisk land uden egentlig geostrategisk betydning for store lande,« påpeger Grønlands udenrigsminister.