Udenrigsministeren der satte livet på spil

Som udenrigsminister forandrede Hans-Dietrich Genscher ikke bare Tyskland, men Europa.

Tysklands tidligere udenrigsminister, Hans-Dietrich Genscher, er død 89 år. Foto: Daniel Karman Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Partichef, liberalt ikon og dedikeret fuldblodsdemokat. Den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher var mange ting. Natten til fredag gik han bort i en alder af 89 år.

Genscher vil især blive husket for en ufuldendt sætning. »Vi er kommet for at meddele Jer, at Jeres udrejse i dag…«, sagde Hans-Dietrich Genscher i efteråret 1989 til godt 4.500 DDR-borgere, der havde søgt tilflugt i den vesttyske ambassade i Prag og lod resten af udenrigsministerens ord drukne i begejstret jubel over udsigterne til en tilværelse i den frie verden.

Sammen med sin daværende chef, kansler Helmut Kohl, hører han til den tyske genforenings chefarkitekter. Som den længst siddende tyske udenrigsminister nogensinde (1974 til 1992, med mindre afbrydelser) var Genscher en dreven, pragmatisk og snu realpolitiker med en udpræget sans for timing.

På et tidligt tidspunkt så Genscher mulighederne i reformatoren i Kreml, Mikhail Gorbatjov, og greb i forlængelse af Willy Brandts berømte østpolitik chancen for at opbløde Den Kolde Krigs hårdt optrukne frontlinjer. Efter Murens fald arbejdede han effektivt på at overbevise amerikanerne, franskmændene og briterne om den europæiske nødvendighed af en tysk genforening.

Med livet som indsats

Men Hans-Dietrich Genscher politiske arv er langt mere omfattende end succesfortællingen om den tyske genforening. Genscher var i bogstaveligste forstand rede til at sætte livet på spil. Da palæstinensiske terrorister under De Olympiske Lege i München i 1972 tog israelske sportsudøvere som gidsler, tilbød Genscher som indenrigsminister i Willy Brandts socialliberale regering uden held at lade sig udveksle med dem.

Som mange andre i sin generation blev Genscher medlem af nazipartiet. Selv fastholdt han, at han sammen med sine soldaterkammerater var blevet kollektivt tvangsindmeldt.

I 1952 forlod Genscher som 25-årig sin fødeby, Halle, i det daværende DDR til fordel for Vesttyskland, der blot tre år tidligere havde fået sin demokratiske forfatning. Som fuldblodsdemokrat meldte han sig samme år ind i det liberale parti, Frie Demokrater, og påbegyndte efterkrigstidens store politiske opgave med at demokratisere kulturen i det afnazificerede Tyskland. I 1965 blev han valgt til Forbundsdagen og blev siden partichef for de liberale i FDP, som han på trods af partiets beskedne størrelse gjorde til regeringspartner for både kristendemokrater og socialdemokrater.

Med Genschers bortgang har tyskerne mistet en af sine mest betydningsfulde og ikoniske politikere, der har en stor andel i tilblivelsen af vor tids liberale og demokratiske Tyskland.