Udenrigsminister redder Finlands regering

Timo Soini (til venstre), den tidligere leder af partiet De Sande Finner, danner en ny gruppe i parlamentet og tager 20 andre medlemmer med sig. Reuters/Lehtikuva Fold sammen
Læs mere

Den finske regering ser ud til at være reddet efter en krise udløst af et formandsvalg i partiet De Sande Finner.

Det var ventet, at premierminister Juha Sipilä tirsdag ville erklære, at regeringen ville træde tilbage.

Men det skete ikke, skriver Österbottens Tidning.

»Regeringen vil fortsætte med de nuværende ministre,« siger Sipilä.

Redningen er sket, efter at udenrigsminister Timo Soini, som indtil for nylig var leder af De Sande Finner, tirsdag har dannet en ny gruppe i parlamentet. Han tager 20 andre medlemmer med sig.

Den nye gruppe får navnet Uusi Caihtoehto (Nyt Alternativ). Den bliver i regeringen med det oprindelige regeringsgrundlag.

/ritzau/FNB