Uden orden ingen frihed

Der findes ikke censur på internettet i Kina, lyder det fra landets cyberschef, Lu Wei, kort efter at landet har blokeret for kinesisksproget Wikipedia. Næste uge er han igen vært ved en årlig »global internetkonference«, der sidste år blev en ren farce.

Lu Wei (t.v.) er populært sagt Kinas internetzar og afgører som leder af Kinas »Statskontoret for Internetinformation«, hvilke hjemmesider der er blokeret i Kina. Her hilser han sammen med Kinas præsident Xi Jinping (med ryggen til) på Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg. Foto: Ted S. Warrren Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Tidligere på året kårede magasinet Times Lu Wei til en af klodens 100 mest indflydelsesrige personer. Fordi han kan åbne eller lukke for informationsstrømmen til millioner af mennesker. 667 millioner nærmere bestemt.

Så mange kinesere har i dag adgang til internettet – eller rettere noget af det. For ikke alle online-afkroge bør være tilgængelige for kinesiske borgere, mener Kinas kommunistparti. Og den politik står Lu Wei i spidsen for som chef for Statskontoret for Internetinformation. Ved hjælp af software kaldet den kinesiske firewall dikterer hans kontor, hvilke hjemmesider der er blokeret fra Kina. Det gælder sociale medier som Facebook og Twitter, Googles søgemaskine og mailfunktioner, samt en række udenlandske medier – og det meste indhold relateret til et frit Tibet, uafhængigt Taiwan eller brud på menneskerettigheder i Kina.

Sidste uge blev den kinesiske sprogversion af det internetbaserede opslagsværk Wikipedia blokeret. Angiveligt på grund af en ændring i krypteringen, der gør det umuligt for kinesiske myndigheder at se, hvilke specifikke opslag brugerne klikker sig ind på. Men spørger man Lu Wei, findes der ikke internetcensur i Kina. Der findes derimod en nødvendig kontrol.

»Det er misbrug af ordet, hvis man kalder det censur af indhold. Men ingen censur betyder ikke, at der ingen styring er,« udtalte han tidligere på ugen ved en pressekonference og fortsatte:

»Alle biler og alle fodgængere ønsker at kunne bevæge sig frit omkring, hvilket netop er årsagen til, at vi har brug for regler. Frihed er vores mål, og orden er midlet til at nå målet.«

Uden orden ingen frihed, er et klassisk Lu Wei-mantra. Det er gået hårdt ud over debatten på Kinas sociale medier, hvor nogle af de mest åbenmundede meningsdannere har fået besked på at skrue ned for retorikken eller tage konsekvenserne. Så selv om der er kommet mere af den kinesiske orden, er det svært at få øje på mere frihed.

Internettet som ideologisk kampplads

Organisationen Freedom House udarbejder årligt en rapport, der analyserer graden af online-frihed på landebasis. Om Kina konkluderer dette års rapport, at intet andet land er skyldig i samme grad af misbrug af friheder på nettet. Derfor er Kina placeret sidst af alle nationer i undersøgelsen – lige under Iran og Syrien. Sidste år udgjorde samme tre lande bunden af ranglisten, men med Kina bedre placeret end de to andre.

Kommunistpartiet ser internettet som en ideologisk kampplads, hvor egne holdninger skal fremmes og andres lukkes ude. Wikipedia er blot det seneste eksempel. Hvilke udenlandske IT-selskaber, der bliver lukket ind i varmen – og får adgang til 667 millioner potentielle brugere – afgøres i høj grad af virksomhedernes villighed til at rette ind efter de kinesiske anvisninger.

»Kinas åbne dør vil aldrig blive lukket, vi er åbne for verdens internetvirksomheder. Så længe de ikke skader Kinas nationale interesser eller kinesiske forbrugeres interesser, er de velkomne til at udvikle i Kina,« forklarede Lu Wei.

Pressekonferencen fandt sted tidligere på ugen forud for årets store IT-begivenhed i Kina. For andet år i træk har den kinesiske regering inviteret branchefolk, interesseorganisationer og beslutningstagere fra ind- og udland til byen Wuzhen for at diskutere internettets rolle i Kina og verden. Blandt talerne er den kinesiske præsident og partiformand, Xi Jinping, og Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev. Også Pakistan, Kasakhstan og Kirgisistan har sendt en premierminister.

Internetsuverænitet

Endnu er der ikke offentliggjort navne på deltagere fra regeringer i EU eller USA – og det kommer næppe til at ske. Sidste år holdt de sig også væk, hvilket viste sig at være en god idé. Konferencen udviklede sig nemlig til noget af en farce. Det var første gang, Kina med Lu Wei i spidsen var vært for begivenheden med den ambitiøse titel Internet Verdenskonferencen. Både før og under eventen herskede der forvirring om dagsordenen og formålet.

Det blev der først rigtigt rådet bod på lige inden konferencens afslutning. Omkring midnat inden den sidste dag blev et dokument skubbet ind under døren til konferencens deltagere. Det var et udkast til en deklaration, der opfordrede det internationale samfund til at »respektere alle landes internetsuverænitet.« Eventuelle forslag til ændringer skulle indleveres inden klokken otte samme morgen, fremgik det. Adskillige udenlandske deltagere protesterede, og til sidst blev deklarationen skrinlagt.

Internetsuverænitet er et helt centralt begreb i Kinas internetpolitik. Det dækker over et ønske om, at nationalstater i højere grad skal kunne regulere internettet. Konceptet vil utvivlsomt igen i år dukke op i Wuzhen. Men ellers er det også denne gang uklart, hvad der er på programmet ved Internet Verdenskonferencen.

På den officielle hjemmeside står der »kommer snart«, når man klikker på emnefeltet »agenda«. Konferencen starter på onsdag og afsluttes fredag. Ifølge Lu Wei vil der ikke blive gjort forsøg på at lave en ny deklaration.