Ud af ensomheden og ind i massemordet

De politiske fløje slås om, hvorvidt den 26-årige gerningsmand bag skoleskyderiet i Oregon var højre- eller venstreorienteret. Men det er meningsløst - massemorderen efterlader sig ikke et politisk motiv; motivet er noget andet og genkendeligt.

Studerende ved Umpqua Community College omfavner hinanden efter at have hørt at en lærer er blandt ofrene for skoleskyderiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEVE DIPAOLA

Billedet begynder at samle sig til noget genkendeligt.

Bid for bid kunne de amerikanske myndigheder og medier fredag morgen dansk tid tilføje nye oplysninger om den angivelige gerningsmand bag massemordet i Roseburg - og kun navnet adskiller sig fra en type, der går igen fra skoleskydninger til terror, fra Breivik til Sandy Hook. En yngre, sygeligt ensom og asocial mand, som er blevet til lige præcis ingenting.

 

Gerningsmanden navn er Chris Harper Mercer, bekræfter politikilder over for bl.a. CBS, NBC og New York Times, og han er 26 år og har i det meste af sit liv levet i Californien og Oregon. Han spadserede torsdag ind på et lokalt college i den lille by Roseburg i det sydlige Oregon, han var bevæbnet med en halvautomatisk riffel og tre pistoler, og han dræbte mindst ti og sårede syv, oplyste sheriffen ved en pressekonference.

Politiske kommentatorer begyndte straks at skændes om, hvorvidt Chris Harper Mercer var en højreorienteret eller venstreorienteret gerningsmand; den ene fløj fremhævede, at han angiveligt bad sine ofre om at fortælle, om de var kristne eller ej, hvorefter han skød dem, og den anden fløj påpegede, at han i online-kontaktannoncer præsenterede sig som »konservativ Republikaner.«

Men den slags politisk abespil er formentlig at søge en mening, hvor Chris Harper Mercer ikke selv kunne finde nogen. For hvis man afsøger hans virtuelle aftryk, er der ikke en rød eller sort tråd. På ét socialt medie kørte han en billedfrise af kampklare medlemmer af den nordirske terrororganisation IRA, og han linkede til en online-bekendt, som linkede til terrorister fra Islamisk Stat. I sin kontaktannonce præsenterede han sig som »konservativ,« han beskrev sin personlighed som »elsker, konservativ, intellektuel, indadvendt,« og han skrev, at han var et »sprituelt menneske, men modstander af organiseret religion.« Andre steder linkede han til en højrerabiat sammensværgelsesteori om en militærøvelse i Texas, og på flere billeder poserer han med sine våben.

Ifølge sin kontaktannonce hverken drak eller røg han, han tog heller ikke stoffer, og han var 155 centimeter høj og vejede 81 kilo, løftede vægte og gjorde aerobics, hans hobbies var »internettet, at slå zombier ihjel, film, musik og bøger,« og at han var af »blandet race.«

Summa summarum? Ikke meget at bygge et motiv på, hverken politisk eller i øvrigt. Baseret på ovenstående var han bare en lille tæt fyr med forvirrede meninger, våben i skabet og mere tændt på internettet end på uddannelse og karriere, men den slags har verden ikke ligefrem et underskud af.

Mere interessant er det at følge, hvad der tilsyneladende foregik inde i hovedet på ham.

Lokale medier opsøgte fredag morgen dansk tid naboerne i det boligkompleks, hvor han boede i byen Winchester. Han boede alene sammen med sin mor i en lejlighed, og flere naboer beskrev ham som knugende ensom. Han sad alene på altanen i mørket og stirrede ud på verden, sagde én, der også beskrev ham som »ualmindelig fjendtlig.« Ingen så ham nogensinde sammen med andre end moderen.

Han havde angiveligt en konto på det sociale medie MySpace, men de fleste af hans aktiviteter foregik i den mørkere ende af internettet - på det anonyme sociale medie 4Chan og på blogs på Torrent sites. Alle steder kredsede han om vold og om våben og om mænd, som valgte at bryde løs og skyde løs, og på en blog skrev han for nyligt om Vester Flanagan, den mand, som i august dræbte en TV-journalist og kamaremand for åben skærm. Han diagnosticerede Flanagan med en kenders fornemmelse - for som han skrev:

» Folk som (Flanagan) har intet tilbage at leve for, de kan ikke gøre andet end at slå ud efter det samfund, som har svigtet dem … Hans familie beskrev ham som alene, ingen partner eller elsker. Han var ikke kun et offer for sin selvopfattelse, men også for det sociale mediemiljø, vi lever i … han ville have, at hele verden så, hvad han gjorde.«

Og senere skrev han om Flanagan i en passus, som pegede frem mod gårsdagens massakre:

»Det er ganske interessant: Jeg har lagt mærke til, at mange mennesker er alene og ukendte, akkurat som han var - men så snart de spilder en smule blod, så ved hele verden hvem, de er. Alle kender nu en mand, som før var kendt af ingen ... Jo flere man dræber desto mere rampelys får man.«

På den advarsel, som han angiveligt kom med onsdag på 4Chan, skrev enten han eller en af hans tilskyndere følgende:

»Det er den eneste gang, jeg nogensinde kommer i nyhederne. Jeg er så ubetydelig.«

Dermed går motivet i en cirkelmanøvre tilbage til den mand, som de fleste eksperter betragter som den første moderne amerikanske massemorder, Charles Starkweather. Film som »Badlands« og sange som »Nebraska« handler om ham, en 19-årig skraldemand fra en by ude på den amerikanske højslette. Når han så sig i spejlet, så han en taber, lille, uskolet, rødhåret og uden en gnist af lighed med sit idol, James Dean. »Jeg havde aldrig spist i de fine restauranter, jeg havde aldrig set New York Yankees, jeg havde aldrig været i Los Angeles,« forklarede han til politiet efter sin anholdelse i 1958. Nu blev han til noget. Det var hans motiv.

Kun navnet har ændret sig.