Tysklands regering: Kulkraftværker er ude i 2038

Tysk minister udelukker, at forbundsrepublikken kommer til at importere billig atomkraft fra nabolande.

Gigantisk udgravningsmaskine i den åbne brunkulsmine Welzow-Süd Tagebau i delstaten Brandenburg den 23. januar 2019. Den tyske kulkommission sagde i weekenden, at det sidste kulkraftværk skal være lukket i 2038. John Macdougall/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Berlin. Tysklands regeringskoalition bakker op bag kulkommission, som senest i 2038 vil have lukket det sidste kuldrevne kraftværk. Det siger økonomiminister Peter Altmaier til tv-stationen ARD.

Altmaier tilhører det konservative CDU, som regerer sammen det bayerske søsterparti CSU og det tyske socialdemokrati SPD. Ifølge Altmaier er han og den socialdemokratiske finansminister, Olaf Scholz, helt enige i spørgsmålet.

Altmaier, der fremsatte udtalelsen til ARD sent søndag, siger mandag, at han ikke ønsker, at Tyskland skal kompensere for den planlagte udfasning af kuldrevne kraftværker ved at importere atomkraft fra nabolandene.

- Vi ønsker, at sikkerhed på energiområdet på alle tidspunkter. Vi vil ikke importere billig atomkraft fra andre lande, siger Altmaier til ZDF mandag morgen.

En regeringsnedsat kommission offentliggjorde i weekenden tidsplanen for en accelereret udfasning af forurenende energikilder. Den siger, at det sidste kulkraftværk skal være lukket i 2038. Det kan måske ske allerede i 2035, siger kilder i kommissionen.

Tyskland har længe været under pres fra andre lande, da landet ikke har haft en snarlig udfasning af kul på dagsordenen. Det kontroversielle spørgsmål om kul i den tyske energiproduktion var en af de langvarige forhandlinger om at danne en ny regering efter forbundsdagsvalget i september 2017.

Tyskland dækker op mod 40 procent af elproduktionen med kul. Det er en af grundene til, at Tyskland har svært ved at leve op til aktuelle 2020-mål for reduktion af drivhusgasser.

Kilder i kommission siger, at der er enighed om, at der skal afsættes 40 milliarder euro (omkring 298 milliarder kroner) til hjælp til de delstater, som bliver mest berørt af udfasningen, op til 2040. Det er væsentligt mindre end de 60 milliarder euro (knap 448 milliarder kroner), som delstaterne har bedt om.

Der er tale om den anden større intervention på Tysklands energimarked inden for et år. Den første var den epokegørende beslutning om at lukke alle atomkraftværker inden udgangen 2022.

Den grønne omstilling fra atom- og kulkraft til vedvarende energi fik førsteprioritet af forbundskansler Angela Merkel i 2014.

/ritzau/Reuters