Tysklands mindste doktor

Endnu en tysk toppolitiker er blevet taget i at have slået en smutvej til den eftertragtede doktortitel. Fifleri med akademiske titler er en primær politisk dødsårsag i det autoritetstro land.

CSUs generalsekretær, Andreas Scheuer, præsenterede tidligere på måneden en partiplakat med ønsket om et fremgangsrigt nyt år. Efter en lang, pinagtig artikel om hans akademiske historie i Frankfurter Allgemeine Zeitung har Scheuer besluttet ikke længere at bruge »Dr.« i sin titel. Foto: Michaela Rehle/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Doktortitler bliver nok ikke meget mindre end Andreas Scheuers.

Faktisk er han kun »Dr. Andreas Scheuer« i delstaterne Berlin og Bayern. De 14 andre tyske delstater anerkender ikke det såkaldte lille doktorat fra universitetet i Prag som anledning nok til, at man må trykke de magiske bogstaver »Dr.« på sit visitkort. Der er trods alt kun tale om et videnskabeligt arbejde på niveau med en masteropgave.

Men CSUs nye generalsekretær kommer fra Niederbayern og er medlem af Forbundsdagen i Berlin, så han kan teoretisk kalde sig »Dr.« en stor del af dagen. Problemet er, at det har Andreas Scheuer også gjort på internettet og i officielle sammenhænge over hele Tyskland. Det er tidligere blevet kritiseret og undersøgt af myndighederne, men dengang var politikeren en lille fisk, og sagen var lokal.

Nu er han blevet generalsekretær i toppen af det konservative regeringsparti. Efter at hans akademiske historie er blevet rullet ud i en lang, pinagtig artikel i den store avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, går den ikke længere. Nu fjerner han alle »Dr.«

»For at undgå en knap håndterbar praksis i brugen af ​​titlen, har jeg besluttet at se fuldstændig bort fra brugen af titlen i fremtiden,« fortalte han avisen Bild.

Selv om Andreas Scheuer nu har fraskrevet sig brugen af titlen, stopper sagen næppe her. Der er et slående sammenfald mellem hans tekst og en politisk grundbog fra 2002, som ifølge tyske eksperter bør undersøges for plagiat.

Andreas Scheuer var ifølge tidligere undervisere aldrig nogen stor akademiker. Han uddannede sig til magister i politologi ved universitetet i hjembyen Passau i 2001. Temaet for den afsluttende opgave lå tæt på hverdagen. Han skrev om CSU-lederen Edmund Stoibers valgkamp, som han havde deltaget i. Så kiggede han mod Østeuropa for at uddanne sig videre. Det har andre ambitiøse tyskere, der ikke nødvendigvis planlægger en akademisk karriere, gjort før ham.

Den ideelle mentor i Prag

I den tjekkiske hovedstad, Prag, fandt Andreas Scheuer ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung en ideel mentor. Rudolf Kučera er ikke bare erklæret CSU-venlig, han taler også tysk. Derfor kunne Andreas Scheuer skrive og forsvare en 294-sider lang afhandling på tysk ved det gamle Karlsuniversitet.

Den handler om CSUs politiske kommunikation i Bayern og virker ifølge avisen FAZ som »en kollage af seminararbejder, der begrebsmæssigt kun er nødtørftigt forbundet«. I 2004 erhvervede Andreas Scheuer sig den »lille doktorgrad«. Da var han to år tidligere blevet valgt ind i Forbundsdagen.

Når han pludselig reagerer, kan det skyldes indblanding fra CSU-chef Horst Seehofer, lyder spekulationen i tyske aviser. Forud for kommunalvalgene i Bayern og Europa-Parlamentsvalget i maj har CSU bestemt ikke brug for en ny pinlig sag om lånte videnskabelige fjer. Det er kun tre år siden, at CSUs forsvarsminister og sandsynlige kronprins, den adelige Karl-Theodor zu Guttenberg, blev fældet, da det kom frem, at dele af hans juridiske doktorarbejde var skrevet af.

Nu gør de andre partier sig lystige over, at den ofte polemiske generalsekretær fra det rethaveriske CSU er kommet i problemer. De Grønnes Katrin Göring-Eckardt henviser til CSUs verbale angreb på østarbejdere og citerer i en tweet CSUs parole, der omskrevet til dansk lyder: »Den, der svindler, ryger ud«.

Den akademiske titeljagt synes paradoksalt at være særlig vigtig i det »folkelige« CSU, men de videnskabelige plagiatbeskyldninger er også slået ned i andre partier. Sidste år måtte kansler Angela Merkel sige farvel til sin undervisningsminister og gode veninde, da Annette Schavan (CDU) blev frataget sin doktortitel. Også udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier (SPD) er kommet under anklage fra de anonyme researchere på internetsiden Vroniplag, der har gennemarbejdet mange tyske politikeres videnskabelige arbejder. Steinmeier blev beskyldt for at have sløret kilder, men blev forsvaret af sit universitet.

I de seneste måneder har en regulær titelkamp raset i euromodstander-partiet Alternative für Deutschland, der kaldes »professorpartiet« på grund af sin stærke forkærlighed for professorer og doktorer i partitoppen.

Offer for en svindler

Partichef professor Bernd Lucke beskyldte formanden i delstaten Hessen, Volker Bartz, for at smykke sig med hele to falske titler. »Dr.« fra universitetet i Warszawa i Polen og »Prof. hc« fra universitetet i Sofia i Bulgarien. Volker Bartz benægtede længe, men tidligere på måneden kastede han håndklædet i ringen. Han mente at have været offer for en svindler, der havde tilbudt at få hans arbejder godkendt i Østeuropa og skaffe ham diplomer med originalstempler og oversættelser osv. Nu nedlagde han begge titler og trådte »ud og tilbage«

.

I Tyskland er der ikke den samme tendens til antiintellektualisme, som eksisterer i mange andre landes politiske systemer. For eksempel i Danmark hvor antallet af »dføf’ere« i politik jævnligt problematiseres. Tværtimod. Men sagerne efterlader alligevel spørgsmålet, hvorfor så relativt mange tyskere vil gå så langt for de højeste akademiske titler, når de ikke planlægger at bruge dem professionelt. Hvorfor var det tilsyneladende vigtigt for Karl-Theodor Maria Nikolaus Johann Jacob Philipp Franz Joseph Sylvester Freiherr von und zu Guttenberg også at hedde »Dr.«? Som Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver, hører troen på magien i bogstavkombinationen »Dr.« til mysterierne ved denne republik.