Tysklands blodige sommer

Selvmordsattentater og øksemænd har bragt den islamistiske terror til Tyskland, hvor det indenrigspolitiske pres på Angela Merkel vokser.

Nederst th: Efter skyderiet i Olympia Einkaufzentrum i München sikrer bevæbnede politibetjente, at folk trygt kan blive evakueret fra indkøbscentret, hvor en 18-årig tysk-iraner dræbte ni og sårede flere end 20 mennesker, inden han begik selvmord. Foto: AFP/ScanpixMidten th: En kvinde lægger blomster til minde for ofrene i München. Foto: Mauricio LimaNederst tv: I dagene efter angrebet ved Olympia Einkaufszentrum i München lagde mange blomster og tændte stearinlys for ofrene, der primært var teenagere som gerningsmanden selv. Efter en uhørt blodig juli måned, spørger mange tyskere, om det er en ny virkelighed, som de er nødt til at indstille sig på – og hvad politikerne har tænkt sig at gøre for at sikre borgernes sikkerhed. Foto: AFP/ScanpixTop: Politiet bevogter en gade efter bombeangrebet ved indgangen til en musikfestival i Ansbach, hvor 15 personer blev såret. Gerningsmanden var en 27-årig syrisk asylansøger. Foto: Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Da en 27-årig syrisk asylansøger søndag aften valgte at sprænge sig selv i luften i den sydtyske by Ansbach, var der tale om kulminationen på en særdeles blodig sommer, der har chokeret tyskerne og pustet gevaldigt til frygten for islamistisk terror i vort sydlige naboland.

Den 27-årige, der i tyske medier omtales som »Mohammad D«, udløste en bombe i en rygsæk pakket med skarpe metaldele foran indgangen til en musikfestival med omtrent 2.500 gæster. 15 personer blev såret, mens han selv omkom.

Bombemanden fra Ansbach kom til Tyskland for to år siden som asylansøger, men fik sidste år afslag på sin ansøgning og stod ifølge tyske medier til snarlig udvisning til Bulgarien, hvor han angiveligt først blev registreret ved sin ankomst fra Syrien til EU. Selv om manden ved flere lejligheder har modtaget psykiatrisk behandling i Tyskland, vurderer tyske myndigheder efter fundet af en arabisksproget video på attentatmandens mobiltelefon, at der er tale om en overlagt terrorhandling.

»En foreløbig oversættelse viser, at han – efter i Allahs navn udtrykkeligt at have svoret troskab til Abu Bakr al-Baghadi, en berygtet islamistisk leder – bebuder en hævnaktion mod tyskerne, fordi de står i vejen for islam«, sagde Bayerns indenrigsminister, Joachim Hermann (CSU), på et pressemøde mandag. Senere samme dag tog Islamisk Stat ansvar for bombeattentatet i Ansbach.

Bølge af angreb

Så sent som mandag i sidste uge blev Tyskland for første gang ramt af et gennemført terrorangreb med direkte forbindelse til Islamisk Stats opråb til såkaldte »ensomme ulve« i Vesteuropa.

I et tog i nærheden af Würzburg i Bayern sårede en 17-årig afghansk flygtning med økse og kniv 12 af sine medpassagerer, herunder fire turister fra Hongkong, mens han blandt andet råbte »Allahu Akbar« (Gud er stor, red.). Islamisk Stat har siden taget ansvar for angrebet ved at offentliggøre en hjemmelavet video, hvor den 17-årige terrorist forsikrer Vesten, at »soldater fra Islamisk Stat vil ramme vantro i deres hjem, deres byer og i lufthavne«.

Søndag eftermiddag gik en 21-årig syrisk flygtning bevæbnet med en machete til angreb på tilfældige borgere i byen Reutlingen i Baden-Württemberg. En kvinde mistede livet, og i alt blev syv personer såret. Tysk politi vurderer, at angrebet ikke har ekstremistisk baggrund.

To dage forinden dræbte en 18-årig tysk-iraner i et indkøbscentrum i nærheden af Münchens Olympia-Stadion med en ombygget pistol ni mennesker og tog derefter livet af sig selv. Politiet har indtil videre udelukket terror som motiv bag handlingen, der angiveligt er inspireret af tidligere skoleskyderier i Tyskland og andre steder i verden.

Blodige spor

De fire attentater i juli vil med al sandsynlighed trække blodige spor i Tysklands indenrigspolitiske debat frem til forbundsdagsvalget i 2017, hvor særligt det fremstormende højreparti Alternative für Deutschland satser på at komme over den tyske spærregrænse på 5 pct. med kompromisløse angreb på Merkels flygtningepolitik.

Men også fra venstrefløjen lyder der særdeles bidske toner fra Die Linkes indflydelsesrige gruppeformand Sahra Wagenknecht, der siden hændelserne nytårsnat i Köln har markeret sig med skarpe holdninger til tysk asylpolitik.

»De seneste dages begivenheder viser, at modtagelsen og integrationen af et stort antal flygtninge og indvandrere er forbundet med betragtelige problemer og er langt sværere, end Merkel forsøgte at bilde os ind sidste efterår med sit letsindige »wir schaffen das« (Vi klarer det, red.),« lød det fra Sahra Wagenknecht i en pressemeddelelse mandag.

»Nu må staten gøre alt for, at mennesker i vores land igen kan føle sig sikre. Det forudsætter, at vi ved, hvem der befinder sig i landet, og – hvis der er mulighed for det – også at vi ved, hvor der er riskiko for fare. Efter min mening er Merkel og forbundsregeringen særligt ansvarlige for at opretholde folks tillid til statens og sikkerhedsmyndighedernes handlekraft.«

Hos regeringspartierne CDU og SPD har ledende politikere i øjeblikket travlt med at lokalisere mangler og brister hos de tyske sikkerhedsmyndigheder. Hos de tyske socialdemokrater lyder der først og fremmest forstærkede krav om øgede ressourcer til tysk politi og sikkerhedsmyndigheder, som i forvejen har fået bevilget yderligere 5.000 betjente i den seneste tyske finanslov.

Efter skyderierne i München har konservative politikere rejst krav om mere video-overvågning i det offentlige rum og øgede beføjelser til sikkerhedsmyndigheder og efterretningstjenester. Derudover har flere tyske politikere talt om, at der er behov for en skærpet våbenlovgivning samt et opgør med voldsforherligende computerspil, der angiveligt kan anspore sindsforvirrede personer til voldelige aktioner.

I CDU har ledende politikere reageret med højlydte krav om stramninger over for afviste asylansøgere, der som attentatmanden i Ansbach lever på tålt ophold i Tyskland. Bayerns indenrigsminister, Joachim Hermann, erkender, at der i et vist omfang har været tale om, at man har haft en naiv tilgang til de mange flygtninge, der siden sidste efterår er kommet til Tyskland.

»Vi må indse, at der foruden mange flygtninge med grusomme skæbner også ankommer eller er ankommet folk, der udgør en ægte fare for tyske borgeres sikkerhed«, sagde Joachim Hermann i går.

Øget frygt for terror

Trods Berlins forsikringer om, at nyankomne flygtninge ikke udgør en trussel mod tyske borgeres sikkerhed, vækker bølgen af angreb begået af asylansøgere eller flygtninge stærk bekymring i den tyske regering, der i forvejen lider under svækket europæisk troværdighed efter kansler Angela Merkels kurs i flygtningekrisen.

Indtil videre er der dog få tegn på, at terrorangrebene vil rokke ved den tyske flygtningepolitik eller den brede opbakning til Angela Merkel i den tyske befolkning. Efter EUs aftale med Tyrkiet, der har reduceret antallet af asylansøgere og flygtninge, er kanslerens popularitet atter stigende. I en nylig meningsmåling foretaget af meningsmålingsinstituttet Infratest dimap bakker 59 pct. af tyskerne op om Angela Merkel som kansler. Alligevel er mange tyskere efter en historisk blodig juli måned ved at indstille sig på en ny politisk virkelighed, der muligvis kræver mere hårdhændede udlændinge- og sikkerhedspolitiske løsninger end hidtil.

»Würzburg og Ansbach viser, at den islamistiske terror er nået til Tyskland,« skrev Winfried Bausback, der er justitsminister i delstaten Bayern, i går på sin facebook-profil.

I München står det klart, at tyskerne fremover må vænne sig til at leve med en øget frygt for terror. Overborgmester Dieter Reiter (SPD) overvejer nemlig at indføre forbud mod rygsække ved den forestående oktoberfest.

»Efter Ansbach vil enhver kunne forstå, at vi er nødt til at tænke over den slags tiltag,« siger Dieter Reiter ifølge tyske medier.