Tyskland udviser diplomat fra Vietnam

Læs mere
Fold sammen

En repræsentant fra Vietnams efterretningstjeneste med base i Berlin fik onsdag 48 timer til at forlade Tyskland.

Det oplyser det tyske udenrigsministerium ifølge dpa.

Årsagen er beskyldninger om, at en forretningsmand og tidligere medlem af Vietnams kommunistparti er blevet bortført i den tyske hovedstad.

»Bortførelsen af den vietnamesiske statsborger Trinh Xuan Thanh på tysk jord er uden fortilfælde og et skandaløst brud på tysk og international lov,« siger det tyske udenrigsministeriums talsmand, Martin Schäfer.

Han advarer samtidig om, at sagen »har potentiale til a gøre alvorlig skade på det diplomatiske bånd mellem Tyskland og Vietnam.«