»Selvfølgelig er vi da lidt skuffede over, at præsident Trump ikke er til stede. Men når han nu siger »America first«, skal han naturligvis leve op til dette og blive hjemme, når stormen rammer,« siger Martin fra Warszawa til Berlingske.

Sammen med andre Trump-tilhængere har han trods den amerikanske præsidents afbud og en bagende hede denne søndag sikret sig en plads helt oppe foran på Piludski-Pladsen. Det er her, at Polen mindes 80 årsdagen for Nazitysklands angreb på Polen 1. september 1939.

For Martin, der er iført en »Polen støtter USA T-shirt«, er dagens højtidelighed også en kærkommen lejlighed til at udtrykke sin store støtte til USA og vicepræsident Mike Pence, der skal tale i stedet for Donald Trump:

»Når alt kommer til alt, er det kun USA, der kan forsvare os. Tyskerne og resten af Europa kan man ikke regne med,« lyder det fra polakken.

Dobbelt tysk tilstedeværelse

Som en særlig gestus har Tysklands forbundspræsident, Frank Walter Steinmeier, og kansler Angela Merkel brudt en uskreven regel om ikke begge at deltage ved det samme arrangement i udlandet. Kanslerens tilmelding kom således få timer efter, at præsident Trump sendte afbud.

I to taler, den første tidligt om morgenen i den lille by Wielun, hvor de første tyske granater faldt for 80 år siden, understreger Steinmeier, at tyskerne aldrig vil glemme nazisternes forbrydelser:

»Jeg bøjer mig for ofrene fra angrebet på Wielun. Jeg bøjer mig for de polske ofre for tysk tyranni. Og jeg beder om jeres tilgivelse,« sagde Tysklands præsident på tysk og polsk. Mindst seks millioner polakker omkom i Anden Verdenskrig.

I Wielun gik præsident Steinmeier indirekte i rette med kræfter i Tyskland, der har argumenteret for, at nationalsocialismens forbrydelser kun udgør en beskeden del af Tysklands historie.

Juli 2018 betegnede eksempelvis Alternative für Deutschlands formand, Alexander Gauland, »nationalsocialismen som en fuglelort i en mere end tusindårig succesrig tysk historie.«

»De, som påstår, at det er fortid og forbi, og som fremfører, at nazisternes rædselsregime over Europa kun er en marginal del af tysk historie, de tilintetgør sig selv,« lød det fra Frank Walter Steinmeier.

Polsk krav om krigsskadeserstatninger

Op til 80-årsdagen har Polen relanceret kravet om, at Tyskland bør betale nye krigsskadeserstatninger til Polen. Ifølge landets udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, har andre lande fået mere i erstatning, end Polen har:

»Der er lande, der mistede meget mindre end os, men som har fået meget mere i erstatning. Er det retfærdigt?« spurgte udenrigsministeren for nylig.

På Piludski-Pladsen efterlyser flere polakker nye tyske tilsagn.

»Når nogen bryder ind i dit hus og efterfølgende bliver rigere end dig, så nytter det ikke noget, at de bare siger undskyld,« forklarer Miroslav over for Berlingske. Miroslav er årgang 1946, og hans far mistede stort set hele familien under krigen.

Den officielle holdning i Tyskland er, at spørgsmålet om krigsskadeserstatninger er lukket. I tråd med dette åbnede præsident Steinmeier søndag ikke for nye erstatninger, men støttede de kræfter i Tyskland, der arbejder for, at der oprettes et monument på en plads i Berlin, der skal minde tyskerne om deres ugerninger i Polen.

I Tyskland var der op til mindehøjtideligheden en vis bekymring for, at USA ville støtte det nye polske ønske om krigsskadeserstatninger. I sin tale forbigik vicepræsident Mike Pence dog problematikken.

Til gengæld mindede han de europæiske allierede – og dermed også Tyskland – om, at landene skal leve op til deres løfter om at bruge to procent af BNP på forsvaret:

»At leve op til forpligtelserne er det bedste forsvar af vores frihed, i dag og fremadrettet,« lød det fra Mike Pence.

Andrzej Duda, Polens præsident

»Man kan ikke bevare freden ved at vende det blinde øje til. Det vil blot opildne dem, der er aggressive og give dem tilladelse til at begå flere angreb. Mine damer og herrer. I ved at dette sker«

---

»Vend ikke det blinde øje til«

I en følelsesladet tale takkede præsident Andrejz Duda for blandt andet USAs støtte under Anden Verdenskrig, men påpegede også, at Polens skæbne kunne have været en anden, hvis de allierede havde ydet større hjælp i september 1939.

Ifølge Duda er det således vigtigt, at Vesten i dag reagerer over for ikke mindst Rusland. Præsidenten nævnte blandt andet begivenhederne i Georgien i 2008 og Ukraine i 2014.

»Man kan ikke bevare freden ved at vende det blinde øje til. Dette vil blot opildne dem, der er aggressive og give dem påskud til at begå flere angreb. Mine damer og herrer, I ved at dette sker.«

Ruslands præsident, Vladimir Putin, var ikke inviteret til mindehøjtideligheden. 17. september 1939 angreb Sovjetunionen Polen med afsæt i den pagt, som Sovjetunionen havde indgået med Nazityskland i august 1939.

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland