Tyskland til kamp mod »stenalderislam«

Tyskland oplever en voldsom stigning i antallet af salafister helt ned til 13-års alderen. Præsidenten for den tyske indlandsefterretningstjeneste efterlyser en indsats over for de fire Mer.

Chefen for den tyske efterretningstjeneste Hans-Georg Maassen, her sammen med forbundskansler Angela Merkel ved en tidligere lejlighed, holdt i går pressemøde om radikaliseringen blandt muslimer i forbundsrepublikken. Ifølge Maassen er der brug for at sætte ind med tiltag over for det markant voksende antal salafister især blandt unge. Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Det er de omkring 200 hjemvendte Syrien-krigere, der udgør den mest akutte trussel i Tyskland, men de er kun toppen af isbjerget. Et stærkt stigende antal unge muslimer helt ned til 13-års alderen radikaliseres. Den udvikling er det vigtigt at bryde, siger præsidenten for den tyske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz, Hans-Georg Maassen.

På få år er antallet af salafister i Tyskland vokset markant. I 2010 registrerede hans 2.800 medarbejdere 2.000 salafister. Ved udgangen af 2013 var det 5.500. I dag er der 7.000. Tallet vokser hele tiden, sagde Hans-Georg Maassen på et pressemøde i Berlin torsdag.

Salafisme er en særlig reaktionær gren af islam, der i Maassens definition afviser »forbedringer« og »moderniseringer«. En slags »stenalderislam,« der ifølge Hans-Georg Maassen udgør en grobund for dem, der bliver voldsparate og rejser til Syrien og Irak klar til at begå terroraktioner.

Den fødekæde skal brydes, og det skal påbegyndes i en ung alder.

»Antallet af salafister vokser – set fra vores synspunkt – fordi det delvist bliver opfattet som en slags ungdomssubkultur. I Tyskland er de personer, der nu drages af salafismen, ofte unge mennesker. Delvist 13-årige og op til 30-årige,« sagde han.

Hans-Georg Maassen er en distingveret herre i vest og med små metalbriller. Selv om det er alarmerende problemer, han taler om, sker det i en rolig tone uden de store armbevægelser. Det kan minde om den troværdighed, som indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) i tyske medier er blevet rost for at udstråle efter terrorangrebet i Paris: Ja, der er grund til at være på vagt, men ingen grund til panik. Nej, vi kan ikke garantere jer mod terrorangreb, men vi gør vores bedste.

Maassen nævnte et eksempel, som han og hans medarbejdere havde svært ved at tro på, da det skete: En 13-årig pige aftalte via mobiltjenesten WhatsApp at blive hentet efter skole og rejse fra en tysk lufthavn mod Tyrkiet for at tjene en ung mujahediner, som hun havde lært at kende på internettet. Eksemplet er dog atypisk på den måde, at de fleste radikaliserede unge kendetegnes ved det, Verfassungsschutz kalder de fire Mer: De er mandlige, de er muslimer – som regel fra fødslen – de har migrationsbaggrund, og de er som regel mislykket med job og uddannelse. Der er også konvertitter, veluddannede og unge kvinder imellem, men det er undtagelser, der fylder mere i medierne end i virkeligheden, sagde Maassen.

Identitetsproblemer lægger grunden

Baggrunden for radikaliseringen er ifølge den tyske efterretningschef helt overvejende identitetsproblemer: Det er unge mænd i »udviklingsbrud«. De er droppet ud af skolen, er småkriminelle, der ofte har problemer derhjemme: »Med en far, der er familiens ubestridte autokrat, og skolen, hvor en tysk lærer præsenterer den unge mand for en helt anden verden«. Han kommer måske i kontakt med en prædikant og tilbydes et fællesskab, hvor han går fra at være underhund til overhund. Indsatsen må ifølge Maassen begynde med spørgsmålet om, hvordan man imødegår disse identitetsproblemer.

»Det, tror jeg, vil være et vigtigt bidrag til forebyggelse, men også til afradikalisering,« sagde han.

Adspurgt om hvorvidt islam som religion spiller en rolle, anbefalede Maassen »en klar sondring mellem islam og islamisme«. Mange muslimer har måske til dels »en noget gammeldags udlægning af moral og islam set fra flertalsbefolkningens synspunkt«, men »det overvældende flertal er lovlydige« og må ikke slås i hartkorn med islamisterne, sagde han.

Det er den dominerende doktrin i tysk politik, men den har også et efterretningsrationale. Hans-Georg Maassen nævnte, at islamisterne i Syrien for eksempel glæder sig over de islamkritiske Pegida-demonstrationer, fordi de kan få tyske muslimer til at føle sig sat udenfor og skabe solidaritet mellem dem og islamisterne.

»Det, gælder det, set fra de tyske sikkerhedstjenesters synspunkt i hvert fald om at forhindre,« sagde han.

Schengen-samarbejde er nødvendigt

I forhold til de tyske hellige krigere i Syrien og Irak lægger den tyske efterretningschef pres på Tyrkiet, for det er gennem Tyrkiet, at langt de fleste rejser til Irak og Syrien.

»Jeg må sige, at 600 udrejste i retning af Tyrkiet og omkring 200 hjemrejste er for mange. Det er ganske enkelt for mange. Når man ser på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, er den ikke som grænsen mellem Tyskland og Polen. Den er befæstet. Netop i den nuværende situation, hvor Tyrkiet har en stor interesse i at bevogte grænsen, har jeg den klare forventning, at Tyrkiet er i stand til bedre at kontrollere udrejsen af unge mennesker fra Europa,« sagde han.

Men også i Europa og inden for Schengen-samarbejdet efterlyser han forbedringer. Den i EU omstridte langtidsopbevaring af data om europæernes elektroniske kommunikation er et vigtigt redskab, sagde han. Det samme er en tættere udveksling af oplysninger om mistænkte.

»Der er ingen anledning til at føre en grundlæggende diskussion om Schengen, om fornuften i Schengen, eller om hvorvidt der skal indføres tillægskontroller. Hvad det seneste års begivenheder har vist – om det er i Bruxelles eller nu i Paris eller arrestationerne i Verviers – er, at en udveksling af informationer mellem Schengen-tjenesterne og Schengen-politimyndighederne ganske enkelt er nødvendig. At den også skal institutionaliseres. Og hvad angår databeskyttelse: At man også her må sige, at afværgelse af farer må have førsteprioritet,« lød det fra Hans-Georg Maassen.