Tyskland påbegynder byggeri af omstridt gasledning til Rusland

Den danske regering overvejer fortsat, om den skal give tilladelse til byggeriet af den omstridte rørledning Nordstream II i Østersøen. Torsdag påbegyndte Tyskland konstruktionen af en gasterminal, der skal modtage russisk gas via Nordstream II.

Foto: STEFAN SAUER. I Tyskland har selskabet Nord Stream nu taget hul på at lægge fundamentet til en gasterminal, der skal modtage russisk via rørledningen Nord Stream II. Den danske regering har fortsat ikke givet tilladelse til, at rørledningen kan løbe gennem dansk søterritorium.
Læs mere
Fold sammen

Danmark har fortsat ikke givet tilladelse til, at den omstridte tysk-russiske gasledning Nordstream II kan føre gennem dansk søterritorium syd for Bornholm.

Mens Finland for nylig gav officiel tilladelse til ledningen, mangler både Danmark og Sverige at give grønt lys til byggeriet.

Det bekymrer dog ikke Nordstream II-selskabet, der torsdag tog hul på konstruktionen af en gasterminal i byen Lubmin på Østersøens kyst.

»Vi har tillid til, at vi indhenter alle nødvendige tilladelser,« siger en talsmand for Nord Stream II ifølge avisen Handelsblatt.

Dermed tager Tyskland fat på det omfattende byggeri af ledningen, der kan fordoble tysk import af russisk gas.

Via gasterminalen i Lubmin vil Tyskland være i stand til at importere yderligere 55 mia. kubikmeter russisk gas årligt, når Nord Stream II efter planen er færdigbygget i 2020.

Byggeplanerne mødes dog med heftig modstand i Polen og de baltiske lande, der frygter, at afhængigheden af russisk gas vil gøre EU sårbar over for politisk afpresning fra Kreml.  Med Nord Stream II vil Ukraine miste rollen som transitland for importeret gas fra Rusland til EU.

Både Litauen og Ukraine har allerede gjort officielle indsigelser mod Nord Stream II, mens EU-Kommissionen advarer mod, at rørledningen kan føre til forhøjede gaspriser i Østeuropa.

I Washington har den amerikanske regering advaret mod, at Nord Stream II underminerer ideen med EUs sanktioner mod Rusland. Den amerikanske regering har også antydet, at man vil være klar til at ramme europæiske virksomheder, der står bag konstruktionen af rørledningen, med betydelige bøder.

Trods amerikansk og østeuropæisk modstand har Tyskland i de senere år fastholdt, at Nord Stream udelukkende er et kommercielt projekt, som ikke vedrører sikkerhedspolitiske interesser.

Ikke desto mindre kom Angela Merkel med en bemærkelsesværdig indrømmelse, da hun i Berlin erkendte, at gasledningen mellem Rusland og Tyskland efter anneksionen af Krim kan få negative konsekvenser for Ukraine.

Merkels udmelding har vakt glæde i den danske regering, der helst ser en fælleseuropæisk linje i spørgsmålet om Nord Stream II.

»Jeg møder for første gang en kansler, der anerkender - selv om hun siger, at der er tale om et kommercielt projekt - at der også er en politisk implikation,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen til den danske presse i april efter et besøg hos Angela Merkel.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland