Tyskland og Østrig gør klar til seriøse udlændingestramninger

Østrigs udenrigsminister vil afskaffe socialhjælp til EU-udlændinge i de første fem år, mens Tyskland vil udsætte retten til familiesammenføring. Der er dermed lagt op til seriøse stramninger på udlændigeområdet i de to europæiske lande.

I september 2015 tog Angela Merkel en selfie med den syriske flygtning Anas Modamani i Berlin. Nu lægger tyske politikere op til at udsætte retten til familiesammenføring for flygtninge.  Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH

BERLIN: Udenrigsminister Sebastian Kurz er klar til at sætte en stopper for indvandring fra EU-udlændinge, der belaster det østrigske socialsystem.

Med et nyt forslag vil Sebastian Kurz fra det konservative regeringsparti ÖVP gøre det langt mere vanskeligt for EU-borgere at modtage socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse i Østrig. Kurz vil nemlig skære i sociale ydelser til udlændinge fra øvrige EU-medlemslande. I de første fem år skal nytilflyttede EU-udlændinge, der indvandrer til Østrig, ikke have ret til kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse.

»Friheden til at arbejde overalt skal ikke forveksles med friheden til at finde frem til det bedste socialsystem,« sagde Sebastian Kurz forleden i programmet »Pressestunde« på den østrigske tv-kanal ORF. Ifølge udenrigsministeren rokker forslaget ikke ved EU-principper om fri bevægelighed på arbejdsmarkedet.

Ikke desto mindre er Kurz stødt på kritik i både ind- og udland. Mens østrigske socialdemokrater er tilbageholdende over for udenrigsministerens forslag, udtrykker europæiske jurister skepsis over for Kurz’ planer.

»Kommissionen har en klar position i de spørgsmål,« siger talsmand for EU-kommissionen, Christian Wigand, til den østrigske avis Die Presse. »Princippet er klart: Den samme betaling for det samme stykke arbejde på det samme sted. Det gælder også for indskud og sociale ydelser.«

Udsatte familiesammenføringer

Ikke kun i Østrig må ledende ministre indstille sig på juridiske slagsmål om planlagte stramninger på udlændingeområdet.

I Tyskland er debatten om familiesammenføringer i øjeblikket rødglødende, fordi den tyske venstrefløj, ikke mindst socialdemokraterne, lægger op til at afskaffe de hidtidige regler for subsidiært beskyttede flygtninge (asylansøgere, der ikke er personligt forfulgte, men har opnået beskyttelsesstatus, fordi landet er i krig eller generel undtagelsestilstand, red.).

Hos den konservative regeringspartner i CDU er man imidlertid klar til at holde fast i allerede eksisterende regler, der lægger vanskeligheder i vejen for subsidiært beskyttede flygtninge.

Til marts udløber en midlertidig udsættelse af retten til familiesammenføring for subsidiært beskyttede flygtninge, der blev vedtaget af regeringskoalitionen mellem Merkels CDU og de tyske socialdemokrater i kølvandet på flygtningekrisen sidste år. Ifølge reglen skal subsidiært beskyttede flygtninge vente mindst to år på familiesammenføring.

Mens særligt CDU’s søsterparti CSU i Bayern insisterer på nødvendigheden af at forlænge aftalen fra sidste år, overvejer den socialdemokratiske gruppe i forbundsdagen klar til at droppe reglerne for at forbedre krigsflygtninges rettigheder i forbindelse med familiesammenføring.

Oppositionspartierne Die Linke og De Grønne er af den opfattelse, at den gældende aftale om udsættelse af familiesammenføringer strider i mod den tyske grundlov.

Selv hvis det skulle lykkes for CDU og SPD at nå frem til et kompromis, kan det blive mere end svært at nå frem til en permanent eller en markant udsættelse af retten til familiesammenføring for subsidiært beskyttede flygtninge uden at støde imod internationale konventioner.

Til avisen Berliner Zeitung siger Hendrik Cremer fra det tyske institut for menneskerettigheder, at en udsættelse i praksis vil føre til, at »børn i tre år eller længere tid vil være adskilt fra deres forældre. Det er ikke holdbart i forhold til grundloven og menneskerettighederne.«

På grund af overbelastning i de tyske kommuner advarer Deutsche Städte- und Gemeindebund mod yderligere familiesammenføringer. Godt 137.000 syriske flygtninge har opnået subsidiær beskyttelse i Tyskland siden 2015, skriver Berliner Zeitung.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland