Tyskland normaliseres

Med euromodstanderne Alternative für Deutschland er Tyskland blevet mere ligesom andre lande, men tyskernes er stadig Europas pro-europæere.

Efter blandt andre de højrepopulistiske euromodstandere Alternative für Deutchlands fremgang ved søndagens europapalamentsvalg er det – i hvert fald på europæisk plan – slut med den særlige situation, at der i Tyskland ikke er noget parti til højre for Bayerns konservative CSU. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAY NIETFELD

BERLIN: Som ét af de sidste lande i EU fik Tyskland i går et euromodstanderparti med højrepopulistiske toner valgt ind i Europa-Parlamentet.

Alternative für Deutschland missede snævert spærregrænsen ved forbundsdagsvalget sidste efterår, men ved gårsdagens valg lå de i aftenens første opgørelser til at komme komfortabelt ind i parlamentet. SPD stod til en markant fremgang og kansler Angela Merkels CDU/CSU til en mindre tilbagegang. Samtidig stod det højreekstreme NPD og en række andre små partier til at få hvert ét af Tysklands 96 mandater, fordi den tyske spærregrænse er blevet afskaffet.

Dermed er det – i hvert fald på europæisk plan – slut med den særlige situation, at der i Tyskland ikke er noget parti til højre for Bayerns konservative CSU. Der er sket en parlamentarisk normalisering af tysk politik, siger Michael Kaeding, der er professor for europæisk integration og politik ved Universitet i Duisburg-Essen.

»Det var jo noget særligt, at der ikke var noget Europa-kritisk parti i Tyskland. Det har vi så haft siden sidste år – altså AfD,« siger Michael Kaeding.

»Det vil sige, at der for nyligt er sket det i Tyskland, som i andre lande skete for mange år siden.«

Udviklingen svækker Tysklands stemme i EU, fordi mandaterne tages fra de gamle partier – særligt det liberale FDP, siger Michael Kaeding.

Dermed bliver der færre tyskere i de politiske grupper, der reelt træffer beslutningerne.

»Det vil sige, at magtpolitisk set bliver Tyskland svækket, fordi disse nye partier går ind i andre partigrupper,« siger han.

Rå og populistisk tone

Også CDU og især det bayerske CSU har ligesom AfD gjort EU-indvandring til et tema i valgkampen. CSU bruger i det hele taget meget energi på at kritisere EU.

Er det er tegn på, at det konservative Tyskland er spaltet i forhold til EU?

»Det er ganske sikkert et svar på AfD. Jeg er helt sikker på, at CSU af valgtaktiske grunde har hentet hr. Gauweiler (Peter Gauweiler er en markant EU-kritiker, red.) ind i partiledelsen og anslår nogle mere rå og populistiske toner i valgkampen,« siger Michael Kaeding.

»Men til syvende og sidst er disse partier – også AfD – proeuropæiske partier. Det skal man ikke glemme. De kritiserer ganske vist Den Europæiske Union, og de foreslår reformer til, hvordan EU skal forandre sig, men til syvende og sidst står disse partier alle bag Den Europæiske Union. Altså populisme ja, og mange medieeffektive, sprøde udtryk, men det rykker ikke ved det stærke proeuropæiske fundament, som også CSU har.«

Er der blevet mere skepsis i den tyske befolkning eller er det bare en parlamentarisk normalisering?

»Hvis man ser på opfattelsen af tysk medlemskab af EU, så kan man se, at de positive tilkendegivelser i Tyskland er på rekordniveau. Mange mennesker siger også, at der både er fordele og ulemper, men understøttelsen har aldrig været så høj. Mange af de her kritiske stemmer var tidligere opsuget i andre partier – i SPD, i CDU og i FDP,« siger Michael Kaeding.Er Tyskland så stadig Europas pro-europæiske anker?»Hvis man ser på de her tal, så er den tyske befolkning meget pro-europæisk indstillet, ja.«