Tyskland holder vejret - holder digerne?

Højvandet bevæger sig langsomt ad floderne mod Nordtyskland. Nogle byer kan ikke stille noget op og bliver oversvømmet, mens andre klarer den med diger og sandsække.

Byen Halle i delstaten Sachsen blev i går hårdt ramt af oversvømmelser fra floden Saale. Vandstanden steg højere, end den har gjort i 400 år, og mange beboere måtte forlade deres huse. Foto: Jan Woitas Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens de i Sydtyskland, Østrig og Tjekkiet kan begynde at få overblik over de enorme skader, er det blevet nordtyskernes tur til at forberede sig på det værste. Redningsfolk og civile arbejder i mange byer side om side for at stive digerne af med sandsække, så de langsomme, men ødelæggende flodbølger på floderne Saale og Elben ikke skal oversvømme deres byer. Først i næste uge ventes højvandet at toppe i Schleswig-Holstein med en vandstand på 9,75 meter i Lauenburg sydøst for Hamburg. Det vil i givet fald være ny rekord. I delstaten Niedersachsen vil der helt frem til slutningen af næste uge være fare for digebrud, vurderer de lokale myndigheder.

I går nåede de enorme mængder regnvand for alvor kulturbyen Dresden i det centrale østlige Tyskland, hvor myndighederne ved middagstid på Twitter bad om forstærkning til at styrke digerne. Mange studenter, skoleelever, selvstændige og andre borgere har de seneste dage slået sig sammen i grupper, som arbejder på at skaffe sand udefra, fylde det på sække og stable dem op. De tyske medier melder flere steder om en paradoksalt god stemning. Ifølge Die Zeit kunne det indre Dresden i går minde om en festival med øl og ung latter mellem ladningerne med sand. Den fælles kamp mod naturens voldsomme kræfter udløser også en feel-good-stemning.

Storsindet har bredt sig til den tyske offentlige sektor. Det førte til mediekritik, da lokale myndigheder tog sig tid til at udstede en parkeringsbøde, og siden har mange kommuner meddelt, at man under katastrofen ser bort fra parkeringsbøder. Myndighederne meddelte også i går, at borgere på offentlig forsørgelse i højvandsområderne kan få strakshjælp uden modregning og ikke behøver at melde sig.

I Dresden så det i aftes ud, som om højdepunktet var nået med en vandstand på 8,76 meter. Næsten seks meter mere end normalt, men mindre end frygtet og betydeligt mindre end ved den seneste store oversvømmelse i 2002. Den historiske bydel med Semperoperaen og Frauenkirche så denne gang ud til at blive forskånet for vandmasserne.

Så heldige var de ikke i Halle i delstaten Sachsen, der blev hårdt ramt af vandet fra Saale. Vandstanden steg mere, end den har gjort i 400 år, og mange beboere måtte forlade deres huse.

Klimaforandring

I de områder, hvor vandet aftager, kæmper beboerne med at fjerne slammet, inden det størkner. Samtidig kan de begynde at gøre skaderne op.

Med fire måneder til forbundsvalget har politikerne mange steder været flittigt på besøg og lovet støtte. Det kan der blive brug for. Efter 2002 blev de samlede skader opgjort til 123 mia. euro. Alene delstaten Sachsen har denne gang allerede skønnet sine tab til mellem 15 mia. og 19 mia. kroner.

Samtidig spørger mange centraleuropæere, hvordan der med kun 11 års mellemrum kan komme to historiske oversvømmelser. Faktorerne er mange, men forskerne på Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung regner med, at klimaforandringer spiller en rolle for, at vandstanden stiger så ekstremt. Beboerne i byerne tæt på de store floder må indstille sig på, at der næppe går 100 år, før den næste hundredeårsoversvømmelse kommer.