En række angreb med knive, skydevåben og køretøjer – flere af dem terrorangreb – har det seneste år hærget Tyskland.

Se listen over de forskellige angreb her.

13. februar 2025

Denne torsdag blev München ramt af et angreb med bil – en hvid Mini Cooper. Føreren af bilen var en 24-årig asylansøger fra Afghanistan. Ifølge det lokale medie BR deltog de kvæstede i en demonstration i forbindelse med en strejke i fagforeningen Verdi. Motivet for angrebet er uklart, men ifølge TV 2 sagde anklager Gabriele Tilmann, at anklagemyndigheden arbejder ud fra, at gerningsmanden havde et islamistisk motiv. Flere end 30 er kvæstede og to døde.

22. januar 2025

En afghansk mand er anholdt for knivoverfaldet i Aschaffenburg.
En afghansk mand er anholdt for knivoverfaldet i Aschaffenburg. Daniel Karmann/AP/Ritzau Scanpix

I en park i Aschaffenburg i det sydvestlige Tyskland blev flere mennesker angrebet af en mand med kniv. To mennesker døde: en 41-årig mand og en toårig dreng. Politiet mente, at motivet var uklart, men Tysklands forbundskansler Olaf Scholz kaldte angrebet »en utilgivelig terrorhandling«. En 28-årig afghansk mand blev anholdt for angrebet.

20. december 2024

En person i en bil kørte ind i en stor menneskemængde på et julemarked i Magdeburg i delstaten Sachsen-Anhalt. Bilen var en mørk BMW. Dagen efter angrebet meldte politiet om fem dødsfald og yderligere 41, som var svært tilskadekomne. Samlet set vurderede politiet, at over 200 kom til skade under angrebet. En 50-årig læge fra Saudi-Arabien blev anholdt, hvorefter Saudi-Arabien fordømte angrebet. Motiv ukendt.

5. september 2024

På 52-års-dagen for den såkaldte »München-massakre«, hvor 11 israelske OL-atleter blev taget som gidsler og slået ihjel af en palæstinensisk terrororganisation, valgte en 18-årig mand at åbne ild på åben gade. Det foregik i München nær det israelske konsulat med en riffel. De tyske medier Der Spiegel og Der Standard skrev, at gerningsmanden var kendt af sikkerhedsmyndigheder som islamist. Politiet meldte, at ingen kom til skade med undtagelse af gerningsmanden, som blev skudt af politiet.

23. august 2024

Under en byfest i Solingen i Nordrhein-Westfalen døde tre mennesker, og otte blev såret, i forbindelse med et knivangreb. Islamisk Stat tog ansvaret for angrebet uden at fremlægge beviser. En 26-årig syrisk mand blev anholdt, hvorefter anklagemyndigheden oplyste, at han forsøgte at dræbe så mange som muligt på grund af sine »radikale islamistiske holdninger«. Ifølge Reuters var motivet »hævn for muslimer i Palæstina og overalt«.

31. maj 2024

Ved en islamkritisk demonstration blev en mand stukket med kniv i Mannheim. Gerningsmanden var en 25-årig mand, som blev skudt af politiet. Flere blev stukket, heriblandt en 29-årig politibetjent som blev opereret, men endte med at dø af sine kvæstelser. Derudover blev fem såret.

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.