Tysklands forfatning indeholder en gældsbremse, som skal forhindre staten i at optage lån, som risikerer at sende Tyskland ud i en økonomisk krise.
I den store økonomi i midten af Europa slår man normalt korsets tegn for gældsoptagelse.
Men nu, hvor verden dirrer, flytter tyskerne sig lige pludselig.
En koalition af partier med kommende kansler Friedrich Merz i spidsen fremsatte tirsdag et lovforslag, som skal lempe på reglerne om gæld.
Og ikke nok med det, så skal pengene bruges på krudt og kugler i det ellers så pacifistiske land.
Det er faktisk 180 grader den anden vej, fortæller Berlingskes internationale korrespondent, Solveig Gram Jensen, og sætter det nye lovforslag i perspektiv.
»Grundet sin rolle i Anden Verdenskrig har man siden da været pacifistisk indstillet ud over alle grænser. Tyskland har under senere krige sendt medicinsk udstyr og personale frem for militære styrker. Man har gjort alt for ikke at være involveret i kamp,« siger Solveig Gram Jensen.
Ligesom Tysklands tøven med oprustning kan ses som konsekvens af deres historie, har de også været meget tilbageholdende med at optage statsgæld.
»Tyskland har ikke ønsket at blive set som »Europas syge mand«, men ville hellere betragtes som Europas økonomiske lokomotiv. Gæld er noget, de er meget bange for,« siger hun.
»Det, at der skal afsættes så mange penge til militæret, er 180 grader den anden vej. De trykker på speederen og kører med 300 km/t,« siger hun.
Solveig Gram Jensen forklarer også, at årsagen til, at forslaget skal hastes igennem, skyldes måden, det tyske valgsystem fungerer på.
Da Merz sandsynligvis vil have nemmere ved at få det nødvendige flertal med den nuværende forbundsdag, der sidder i 30 dage efter et valg, skal han handle hurtigt.
Tyskland rykker sig i turbofart
Også Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, bruger store ord:
Tysklands plan om at lempe gældsbremsen og opruste forsvaret er et »digebrud i tysk finanspolitik«.
»Det vigtigste er, at når Tyskland rykker sig, så vil de andre lande også rykke sig. Tyskland er et land, der rykker sig i turbofart på det her punkt lige nu,« siger hun til Ritzau.
To tredjedele af forbundsdagen skal stemme for, hvis forslaget skal vedtages.
