Tyskland: Forbyd benægtelse af holocaust

Det tyske EU-formandskab vil arbejde for, at benægtelse af holocaust forbydes i Europa. »Vi mener, der er grænser for ytringsfriheden,« siger justitsministeren i Berlin.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Tyskland vil arbejde for at forbyde al benægtelse af holocaust - mordet på seks millioner jøder - i Europa. Et redskab til at nå dette mål er EU-formandskabet, som blev overtaget af den tyske regering 1. januar og varer et halvt år, hedder det i Berlin.

Initiativet har ikke vakt større opsigt i Tyskland, men kan udløse protester fra andre lande, der sætter ytringsfrihed over historieforvanskning.

Således ventes bl.a. Danmark og Sverige at vende sig imod et EU-forbud. Italien har tidligere været modstander, men har ifølge den tyske justitsminister Brigitte Zypries givet til kende, at man vil rette sig efter en sådan lovgivning. Det er dog tvivlsomt, om den kan gennemføres, eftersom tidligere forsøg er mislykkedes.

Tyskland, hvorfra holocaust udgik, føler sig særlig ansvarlig for, at ekstreme kræfter ikke forsøger at bortforklare katastrofen. Det har været forbudt at benægte holocaust stort set fra forbundsrepublikkens grundlæggelse i 1949. Forbuddet er senest stadfæstet af forfatningsdomstolen i 1994. Her blev det fastslået, at det ikke er i modstrid med retten til ytringsfrihed, der i Tyskland som i Danmark garanteres af grundloven. Holocaust er, hedder det, fastslået som en kendsgerning gennem »utallige øjenvidneberetninger og dokumenter, domstolsafgørelser i utallige straffesager og historievidenskabens indvundne oplysninger. Taget for sig er denne påstand derfor ikke beskyttet af ytringsfriheden«.

Grænse for
ytringsfrihedenDet mere filosofiske argument kunne aflæses af forbundskansler Angela Merkels tale til Europa-Parlamentet onsdag. Merkel kom ikke direkte ind på et ønske om forbud, men fremhævede, at »tolerance er Europas sjæl«. Europa har, sagde hun, »brugt århundreder på at lære det. På vejen til tolerancen måtte vi lide under katastrofer. Vi har gensidigt forfulgt og tilintetgjort hinanden. Vi har raseret vor hjemstavn. Vi har bragt det i fare, som er os helligt. Den værste periode af had, ødelæggelse og tilintetgørelse ligger ikke engang en menneskealder bag os. Det skete i mit folks navn.«

Senere i talen erklærede kansleren, at »tolerancen graver sin egen grav, hvis den ikke beskytter sig mod intolerancen«. Man må, sagde Merkel desuden, »også kunne se med andres øjne«.

Justitsminister Zypries, der skal lede det praktiske arbejde med at fremme en EU-lov under formandskabet, har sagt det klarere. »Vi mener, at der er grænser for ytringsfriheden«. Ytringer som denne har bred opbakning på tværs af tyske partier. Merkel er således formand for det borgerlige CDU, mens Zypries er socialdemokrat.

Det er ikke kun holocaustbenægtelse, som er forbudt i Tyskland - og i Østrig, hvorfra Adolf Hitler, Det tredje Riges Fører, stammede. Heller ikke hagekors eller andre nazisymboler er tilladt. Tyske domstole kan sågar beslaglægge aviser, tidsskrifter, film og andre medier, der fornægter holocaust, selv om de personer, der står bag, ikke dømmes.

I Tyskland har det jævnligt ført til forundring, at man i Danmark tillader trykning af nazimateriale, som derefter sendes syd for grænsen.