Tyskland er knudepunkt for USAs hemmelige terrorkrig

Ubemandede amerikanske droner, der henretter terrormistænkte, styres fra Tyskland, og de tyske myndigheder er fuldt informeret. Det konkluderer to tyske medier, der over halvandet år har kortlagt USAs tilstedeværelse i landet.

Ifølge et omfattende tysk researchprojekt foregår der såvel træning som planlægning og udførelse af amerikanske droneangreb fra tysk jord. På billedet er en ubemandet MQ-1 Predator fra U.S. Air Force på vingerne over Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: USA har planlagt bortførelser og tortur af terrormistænkte fra kontorer i Tyskland. Amerikanske soldater træner i droneangreb på en base ved Stuttgart og styrer fra tysk jord droner, der dræber formodede, men ikke dømte, terrorister i Afrika.

Det er nogle af konklusionerne i et omfattende journalistisk researchprojekt, som avisen Süddeutcshe Zeitung og TV-stationen NDR netop har præsenteret og i de kommende uger vil rulle ud. Omkring 20 mand fra de to medier har i halvandet år arbejdet på at kortlægge den store amerikanske militære tilstedeværelse i Tyskland. De tegner billedet af en særdeles imødekommende vært, der måske nok lige nu protesterer over USAs overvågning af kansler Angela Merkels telefon, men som i dyb hemmelighed ofte hjælper USA med den kontroversielle og til tider folkeretsstridige krig mod terror.

NDRs reporter John Goetz forklarer, at personer på tysk jord er involveret i alle faser af fjernstyrede droneangreb: Dronerne »trackes« fra militærbasen Rammstein, mens kommandocentralen for USAs Africom befinder sig i Stuttgart. Beslutningen om hvor og hvornår, der skal foregå en henrettelse, foretages i Stuttgart, siger John Goetz, der hævder, at den tyske regering er informeret hele vejen.

»Det er ikke sådan, at amerikanerne gør noget, som den ikke præcist har aftalt med den tyske regering,« siger han til ARDs nyhedsudsendelse Tagesschau.

»Hvor kan vi hjælpe?«

Süddeutsche Zeitung skriver, at Tyskland »kigger på« eller »spørger, hvor de kan hjælpe«. For eksempel indhenter tyske myndigheder ifølge avisen oplysninger fra asylansøgere i den tyske flygtningelejr Friedland, der sendes videre til de amerikanske myndigheder. Her indgår de i kalkulen om, hvorvidt der skal foretages en dronehenrettelse.

»Også en mand, der arbejder i en kebabbod, ved måske, hvornår på morgenen diktatorens søns konvoj af limousiner regelmæssigt kører gennem hans gade,« siger en højtrangerende Pentagon-medarbejder, der tidligere har stået for udvælgelsen af menneskelige mål, til Süddeutsche Zeitung.

Amnesty International har tidligere beskyldt Tyskland for at bistå USAs droneangreb, der kritiseres for at ramme uskyldige og undergrave folkeretten.

Ifølge researchprojektet »hemmelig krig« er Tyskland et knudepunkt, der ville være svært for USA at undvære i landets kamp mod terror. Da USA efter 11. september 2001 planlagde en række torturfængsler verden over, var projektet så hemmeligt, at det ikke kunne udføres i Washington, D.C., men blev henlagt til en undseelig industribygning ved byen Frankfurt am Main, skriver avisen. Her skal op til 200 medarbejdere under efterretningstjenesten CIA i årevis have planlagt og organiseret bortførelser og tortur af terrormistænkte.

Fortsat omfattende tilstedeværelse

Den amerikanske militærtilstedeværelse i Tyskland går tilbage til Anden Verdenskrig, hvor de allierede besejrede naziregimet og besatte landet. Siden garanterede USA for Vesttysklands sikkerhed og fik til gengæld lov til at oprette baser. Gradvist er forholdet mellem USA og Tyskland blevet normaliseret, men 23 år efter den tyske genforening og den 2+4-aftale, der formelt gav den tyske regering »den fulde suverænitet over sine indre og ydre anliggender«, er den amerikanske tilstedeværelse stadig stor. Sidste år brugte USA ifølge avisen tre milliarder euro – godt 22 milliarder kroner – i Tyskland. Kun overgået af udgifterne i Afghanistan, hvor landet trods alt fører en regulær krig. Der er stationeret 43.000 amerikanske soldater i Tyskland fordelt på 40 militærstøttepunkter.

Den seneste udvikling er de såkaldte »Private Contractors«. Private firmaer, hvoraf nogle ifølge Süddeutsche Zeitung udfører det »beskidte arbejde« som spionage, analyse, bortførelser og tortur. Den tyske regering har uddelt særlige tilladelser til 207 amerikanske firmaer, så de kan udføre følsomt arbejde på tysk jord, skriver avisen, der anslår, at der befinder sig flere hundrede af den slags midlertidige agenter i Tyskland. De registreres ikke af tyske myndigheder som diplomater.

Det tysk-amerikanske forhold er reguleret gennem en lang række traktater og aftaler, hvoraf mange er hemmelige. Süddeutsche Zeitungs udenrigsredaktør Stefan Kornelius fremhæver, at den tyske efteretningstjeneste nyder godt af samarbejdet. For eksempel var det amerikanske efterretningsofficerer, der i 2007 afslørede den såkaldte »Sauerland-gruppe«, der blev dømt for at planlægge et sprængstofangreb. På baggrund af researchprojektet spørger han dog samtidig, om Tyskland reelt er en suveræn stat. Hans svar er »ja«, men der følger et »men«. Ifølge en anonym diplomat, der har underskrevet mange af aftalerne, har Tyskland ikke altid insisteret på gensidighed. For eksempel kan amerikanske myndigheder undersøge fragtcontainere i tyske havne. Det kan tyske myndigheder ikke i USA. Samme skævhed gælder i lufthavne. Secret Service og USAs Homeland Security bestemmer i tyske lufthavne, hvem der må stige om bord på et fly og hvem, der ikke må, og nogle gange tilbageholder de endda selv de mistænkte, skriver et hold journalister fra researchgruppen: »At en tysk embedsmand skulle gøre sådan noget i USA? Absolut utænkeligt.«