Tyskland efterlyser nu officielt afvist asylansøger med islamistiske forbindelser for Berlin-angreb

Mens jagten er sat ind på en ung afvist tunesisk asylansøger som den nye hovedmistænkte for attentatet i Berlin, raser debatten om myndighedernes indsats og om den yderst begrænsede brug af videoovervågning i Berlin.

Officielle fotos af den mistænkte Anis Amri. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Alt tyder nu på, at tysk politi er ved at indkredse efterforskningen efter mandagens attentat i Berlin til en ung afvist tunesisk asylansøger, som i forvejen er klassificeret af myndigheder som potentiel sikkerhedsrisiko på grund af forbindelser til et islamistisk netværk.

Den føderale anklagemyndighed i Tyskland efterlyste onsdag aften officielt den mistænkte 24-årige tuneser Anis Amri for et blodigt angreb på et julemarked i Berlin mandag aften.

Han kan være bevæbnet og farlig, hedder det.

Myndighederne udlover en dusør på 100.000 euro - omkring 743.000 kroner - for oplysninger, der kan føre til en pågribelse af den eftersøgte.

Onsdag eftermiddag bekræftede indenrigsministeren i delstaten Nordrhein-Westfalen, Ralf Jäger, på en kort pressebriefing, at den mistænkte både har opholdt sig i Nordrhein-Westfalen og i Berlin, og at han fik afvist sin asylansøgning i juni 2016.

Han kunne imidlertid ikke sendes hjem til Tunesien, da han manglede gyldige identitetspapirer, og de tunesiske myndigheder betvivlede, at han var tunesisk statsborger. De nødvendige papirer fra Tunesien kom ifølge Jäger først onsdag formiddag.

Jäger fortalte også, at forskellige dele af det tyske efterretningsvæsen har haft ham under overvågning og udvekslet oplysninger om ham - senest i november - fordi han var i søgelyset for at forberede en »alvorlig forbrydelse mod staten«.

Også Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, mødte kort pressen, men bekræftede kun, at der er en ny mistænkt, som eftersøges over hele Europa. Hverken de Maizière eller Jäger gav oplysninger om den eftersøgtes identitet. De Maizière sagde dog, at den eftersøgte ikke nødvendigvis er gerningsmanden.

Artiklen fortsætter under billedet

De tyske myndigheders officielle efterlysning af Anis Amri. Fold sammen
Læs mere
Foto: BKA / HANDOUT.

I løbet af onsdagen lækkede den ene oplysning efter den anden imidlertid fra efterforskerne til en række tyske medier om manden, som mistænkes for at være den person, der mandag bragede en lastbil gennem et julemarked i det centrale Berlin og dræbte mindst 12 personer.

Politiet skulle være kommet på sporet af manden, efter at der er fundet flere forskellige identitetspapirer i lastbilen, der dog alle leder til Anis Amri, som myndighederne altså kender særdeles godt.

I papirerne benytter han flere forskellige navne. Han skulle være kommet til Tyskland som asylansøger sidste år, efter at have opholdt sig i Italien siden 2012.

Forbindelser til islamistisk netværk

Avisen Süddeutsche Zeitung beretter, at Anis Amri skulle være et af i alt godt 500 navne på en tysk liste over radikaliserede islamister, som udgør en potentiel sikkerhedsrisiko. Han skulle have tilhørt kredsen omkring den salafistiske prædikant Abu Walaa, der blev arresteret i november for at radikalisere unge og forsøge at rekruttere dem til terrororganisationen Islamisk Stat.

Anis Amri skulle videre med mellemrum have boet hos den kendte islamist Boban S. i Dortmund i Nordrhein-Westfalen. Også Boban S., der har sværget troskab til Islamisk Stat, blev arresteret af myndighederne i november sammen med Abu Walaa.

Politikilder fortæller videre til avisen, at Anis Amri skulle have forhørt sig om våben i miljøet, hvilket har ført til overvågning af den mistænktes telefon siden januar. Han skulle have rejst ofte frem og tilbage mellem Berlin og Nordrhein-Westfalen, men siden begyndelsen af december har myndighederne ikke kunnet spore ham længere.

Ifølge avisen Die Welt er det især i Nordrhein-Westfalen, at politiet i disse timer leder efter Anis Amri, selv om han er eftersøgt i hele Europa. Politiet tror, at han er såret efter angrebet med lastbilen og har derfor også ledt efter ham på skadestuer og hospitaler. Efterforskningskilder påpeger over for Die Welt, at de også er opmærksomme på, at identitetspapirerne kan være placeret i lastbilen for at aflede efterforskningen. Men det ikke er hovedsporet i efterforskningen.

Kritik af myndigheder

Alle disse oplysninger fra de tyske medier er ikke bekræftede af myndighederne, som dog allerede er genstand for kritik. Både fordi al fokus det første halve døgn efter angrebet tilsyneladende har været på den forkerte mand, men især fordi myndighederne ser ud til at have kokset i overvågningen af en velkendt potentiel sikkerhedsrisiko.

Allerede onsdag morgen stillede Tysklands største avis Bild kritisk fokus på det første halve døgn i efterforskningen med spørgsmålet: »Hvad gik galt?« Og at tuneseren ikke er blevet udsendt af Tyskland, og endnu værre at myndighederne kan have mistet sporet af ham i overvågningen, vil kun få kritikken til at vokse.

Politiet i Berlin har allerede forsvaret det første halve døgns fokus på en nu løsladt 23-årig pakistaner med, at de ingen brugbare overvågningsbilleder har haft. Det er en slet skjult kritik af lokalregeringen i Berlin, der er en indædt modstander af mere overvågning. Der er derfor kun få gamle overvågningskameraer i byen.

Politiet ønsker bedre overvågningsmuligheder i lighed med storbyer som London og Paris, og den tyske regering kom ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung onsdag med et udspil, der skal styrke overvågningsmulighederne. Udspillet er en reaktion på sommerens angreb flere steder i Tyskland, men vil fortsat kræve, at landets lovgivning om databeskyttelse laves om, hvilket der er modstand mod hos mange politikere.

Den rød-grønne lokalregering i Berlin afviste således tirsdag at øge overvågningen i byen, men besluttede dog at øge polititilstedeværelsen i Berlin over julen, samt at politiet skal kunne bruge små bodycams. Men mere permanent videoovervågning vil lokalregeringen ikke være med til.

Politiet i Berlin påpeger, at det er dobbeltmoralsk, at de berlinske politikere anbefaler borgerne at sende private videooptagelser fra julemarkedet ind til politiet, men samtidig nægter at øge overvågningen.

Overvågning har i mange år været et yderst ophedet debatemne i Tyskland, hvor datasikkerhed ligger mange meget på sinde, hvilket kun er blevet forstærket af Edward Snowdens afsløringer af myndighedernes systematiske overvågning i USA. På den anden side argumenterer mange andre for, at sikkerhedssituationen gør, at Tyskland bliver nødt til at indføre mere overvågning. Og det sidste argument høres mere og mere tydeligt efter mandagens angreb.