Tyske politikere vil give asylansøgere færre penge

En tiltagende strøm af flygtninge og asylansøgere får tyske politikere til at kræve nedskæringer i ydelser til ansøgere. Samtidig er tyske myndigheder begyndt at advare Balkan-flygtninge.

Foto: ANDREAS GEBERT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Strømmen af flygtninge, der søger mod Tyskland, skaber nu debat om størrelsen af de sociale ydelser, som flygtninge og asylansøgere tilbydes i Tyskland.

Ifølge Manfred Schmidt, der er chef for det tyske forbundsamt for flygtninge og indvandrere, kan det komme på tale at skære i ydelserne for asylansøgere fra det vestlige Balkan, da samtaler med asylansøgere viser, »at kontante midler udgør et incitament til at blive i Tyskland.«

 

Debatten om ydelser til asylansøgere og arbejdsløse indvandrere er blusset op i Tyskland i takt med den heftige tilstrømning af flygtninge fra især Mellemøsten, Afrika og Balkan. I den første halvdel af 2015 har det tyske indenrigsministerium registreret mere end 180.000 ansøgninger om asyl i Tyskland, heraf ikke færre end 97.000 fra Balkan-lande, der betragtes som sikre af de tyske myndigheder.

Angiveligt vil udgifter til flygtninge og indvandrere på sociale ydelser stige til cirka 37 mia. kroner. Det er langt over en fordobling af de tilsvarende udgifter i 2014, der var cirka 16 mia. kroner. Allerede nu presser de tyske delstater på for at modtage yderligere finansiel assistance fra forbundsregeringen. Alene i de to folkerige delstater Bayern og Nordrhein-Westfalen forventes udgifter på knap 12 mia. kroner, herunder både administration og sociale ydelser.

 

I øjeblikket modtager en asylansøger i Tyskland knap 2.700 kroner om måneden. Af det samlede beløb udbetales lidt over 1.000 kroner kontant som lommepenge til personlige behov, mens det resterende beløb anvendes til at dække hverdagsbehov som mad, tøj, personlig hygiejne og strøm. Den aktuelle satsstørrelse blev vedtaget ved lov i marts i år, efter at den tyske forfatningsdomstol har afvist en tidligere version af de tyske asylregler med henvisning til, at voksne asylansøgere har krav på en ydelse, der i grove træk svarer til tysk arbejdsløshedsunderstøttelse, som i øjeblikket ligger på 399 euro om måneden. Ifølge gældende tysk lov kan ydelsen bortfalde eller forringes, hvis myndighederne har mistanke om, at asylansøgere er kommet til Tyskland med henblik på at opnå offentlige ydelser.

Flertal for nuværende ydelse

Trods forslaget fra både politikere og embedsmænd tyder meget på, at tyskerne ønsker at bevare ydelserne på deres nuværende niveau. Ifølge en nylig undersøgelse foretaget for BILD am Sonntag er et flertal på 52 procent af tyskerne i mod at skære i ydelser til asylansøgerne, mens 33 procent ønsker lavere ydelser.

Hos CDU i delstaten Sachsen, der i øjeblikket har massive vanskeligheder med at skaffe boliger til nyankomne flygtninge, ønsker man at skære i asylsøgernes rådighedsbeløb. Samtidig kræver CDU, at tyske myndigheder i højere grad end hidtil får mulighed for at skelne mellem økonomiske flygtninge og asylansøgere.

 

»Vi har brug for netop denne differentiering. Mennesker, der kommer fra Balkan eller Tunesien og ikke har nogen som helst chance for at få asyl i Tyskland – for dem har vi brug for en hurtig sagsbehandling. Og vi må tilpasse lovgivningen. Vi må have hurtigere hjemsendelser,« siger Michael Kretschmer, der er generalsekretær for CDU i delstaten Sachsen, til TV-stationen MDR.

Senest har tyske myndigheder også taget de sociale medier i brug for at nedbringe både behandlingstider og ydelsesomkostninger. I en Facebook-annonce, der henvender sig til asylansøgere fra Serbien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Albanien, forklarer Manfred Schmidt, der leder de tyske udlændingemyndigheder, at »99,8 procent af asylansøgninger fra disse lande bliver afvist af forbundsamtet.«