Tyske børn er fremtidens mangelvare

Ny måling viser, at Tyskland er det land i verden, hvor der fødes færrest børn. De faldende fødselsrater truer med at underminere det tyske arbejdsmarked og kan føre til voldsomme fordelingskampe i fremtiden.

SV Hamburg og Bundesligaens øvrige fodboldklubber har udsigt til et fald i salget af klubtrøjer i børnestørrelser i lyset af, at Tyskland har overtaget Japans titel som det land i verden, hvor der fødes færrest børn per indbygger. En udvikling, som også anses som en trussel mod resten af landets økonomi. Fold sammen
Læs mere

BERLIN: I dag hører Tyskland til Europas stærkeste økonomi, men om få år vil tyskerne få massive problemer med en aldrende befolkning, udhulede pensionskasser og udtalt mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Ifølge en frisk undersøgelse fra Hamburgische Weltwirtschaft-Institut (HWWI) og konsulentbureauet BDO har Tyskland afløst Japan på sidstepladsen på listen over antallet af fødte børn. I dag udgør andelen af erhvervsdygtige tyskere i alderen 20 til 64 år godt 61 pct. af den samlede tyske befolkning. I 2030 vil tallet være 54 pct. Og det er en udvikling, der vækker alvorlige politiske bekymringer hos både politikere og tysk erhvervsliv, der frygter for fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft.

»Trods tilstrømning af unge arbejdsmigranter har intet andet industriland oplevet en værre udvikling end Tyskland,« skriver forskerne fra HWWI i en ny rapport, der har vakt opsigt hos både tyske politikere og erhvervsledere.

Frygt for velstand

I en årrække har dalende fødselstal udløst bekymrede miner hos tyske politikere og eksperter, men ifølge de nye tal er antallet af nyfødte i Tyskland nu enestående lavt. I perioden 2009-2013 blev der i gennemsnit født 8,2 børn pr. 1.000 indbyggere i Tyskland. Dermed overtager Tyskland pladsen efter Japan som det land i verden, hvor der fødes færrest børn. I europæiske sammenhænge befinder de italienske (9,3) og portugisiske (9,0) fødselsrater sig på omtrent samme niveau som Tyskland, mens Storbritannien og Frankrig har en fødselsrate på 12,7 børn pr. 1.000 indbyggere.

Selv om Tyskland i de senere år har oplevet en øget tilstrømning af både asylsøgere fra Mellemøsten og indvandrere fra EU-lande som Rumænien og Polen, kan det nemlig ikke mærkes på fødselstatistikkerne.

»I vores undersøgelse kan vi se, at indvandrere i Tyskland – i modsætning til lande som Storbritannien og Frankrig – relativt hurtigt tilpasser sig de tyske mønstre, når det gælder fødselsrater,« siger André Wolf fra HHWI til Berlingske.

Selv om det tyske fødselstal i en længere årrække har været lavt, er sociologen Berthold Vogel, der forsker i tysk demografi ved Hamburgs institut for socialforskning alligevel overrasket over de seneste målinger, som han forklarer med en række forskellige faktorer.

»Lave fødselsrater er på sin vis en indikation af velstandsniveauet. I velhavende samfund fødes der ofte få børn, fordi man er tilbageholdende. Det gør sig især gældende for middelklassen, mens man i både de øvre og nedre samfundslag får flere børn«, siger Berthold Vogel til Berlingske.

Selv om tysk økonomi hører til Europas stærkeste, vurderer Vogel, at økonomisk usikkerhed og fremtidsangst kan tilskrives en del af betydning for de lave tyske fødselstal.

»Man kan ikke sige, at det kun handler om middelklassen«, siger Berthold Vogel.

»De socialt mobile er tilbageholdende, fordi de overvejer deres ressourcer i forbindelse med forskellige strategier. Men det gælder også for dem, der frygter for en tilbagegang i velstand.«

Berthold Vogel peger på faldende fødselsrater i det tidligere Østtyskland i perioden umiddelbart efter murens fald som et eksempel på økonomiske forholds indflydelse på antallet af fødte børn i Tyskland.

»Spørgsmålet om at få børn handler om tiltro til fremtiden. Hvis man tror på fremtiden, er man i højere grad tilbøjelig til at realisere ønsket om at få børn.«

Brug for indvandring

Tyske økonomer og samfundsforskere advarer mod de faldende fødselstal som en trussel mod en af de grundlæggende søjler i tysk økonomi: En stabil tilstrømning af kvalificeret arbejdskraft til Tysklands små og mellemstore virksomheder. I en anden aktuel undersøgelse fra konsulentbureauet Boston Consulting Group risikerer Tyskland i 2030 at mangle godt 6,1. mio. arbejdstagere.

»Først og fremmest i de nye (tidl. østtyske, red.) delstater vil manglen på arbejdskraft blive et stort problem,« siger en af undersøgelsens ophavsmand, Rainer Strack, fra Boston Consulting Group til Spiegel.

»De berørte regioner vil få vanskeligt ved at klare tabet af op mod en femtedel af arbejdskraften, uden at det får skadelige konsekvenser for deres økonomiske ydeevne.«

Tyske arbejdsgivere må derfor under de nuværende vilkår indstille sig på at konkurrere endnu mere intenst om de dygtigste medarbejdere. I rapporten fra HWWI advarer forskerne mod stigende lønomkostninger som følge af et forringet arbejdsudbud, samt alvorlige konsekvenser for Tysklands konkurrenceevne på internationalt plan. Af samme grund opfordrer forskerne til en målrettet indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

»På den baggrund er indvandring af yngre fagkræfter et uundværligt stabiliseringsinstrument. Det er værd at minde om dette objektive faktum i den ofte meget følelsesladede debat om indvandring,« udtaler Arno Probst fra Hamburgische Weltwirtschafts-Institut.

Fordelingskampe

For sociologen Berthold Vogel er det indlysende, at den demografiske udvikling i fremtiden vil føre til hårde politiske fordelingskampe.

»Problemet ved hele debatten om faldende fødselsrater er efter min mening, at den reelle demografiske udvikling slet ikke er begyndt endnu. Det sker først, når babyboomer-generationen, der er født i midten af 1950erne og begyndelsen af 1960erne, går på pension, og de efterfølgende generationer skal stå klar til at forsørge en stor del af dem,« siger Vogel.

»Det rejser et påtrængende spørgsmål om udformningen af det sociale system, der i høj grad bygger på udveksling af ressourcer mellem generationerne. Det spørgsmål er vi aktuelt ikke helt opmærksomme på, men det vil blive klart, at vi ikke længere i samme omfang som hidtil kan finansiere pension, sundhed og ældrepleje. Det er en stor byrde for de kommende generationer.«

Flere vuggestuer

Ikke desto mindre har tyske politikere i de senere år forsøgt at tage højde for faldende fødselstal ved en række investeringer. Blandt andet har både forbundsregering og delstater brugt betydelige summer på at gøre det lettere for mødre at forene familie- og arbejdsliv. Blandt andet har tyske delstater satset på at udbygge antallet af vuggestuer.

»Man kan ikke klandre de tyske partier for at have undladt at reagere. CDU har ændret grundlæggende på sin familiepolitik som en konsekvens og efterstræber eksempelvis at gøre det muligt for kvinder at komme ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de stifter familie. Her har Tyskland i de seneste år gennemgået en stærk kulturforandring, hvor man har bevæget sig væk fra et traditionelt familiemønster med en mandlig forsørger og hen mod en mere partnerbaseret familiemodel,« siger sociolog Bertold Vogel.

Vogel er dog også kritisk over for tyske pensionsreformer. I 2014 vedtog den tyske regering at tillade pension efter 45 år på arbejdsmarkedet. Ifølge beregninger kan det koste de tyske pensionskasser i omegnen af to mia. euro årligt.

»I lyset af den demografiske udvikling er det temmelig vanvittigt,« siger Berthold Vogel.