Tysk VM-opvisning slår Twitter-rekord

Tysklands landshold fejrer 7-1-sejren over Brasilien i VM-semifinalen. AFP PHOTO / FABRICE COFFRINI Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRASILIEN: Millioner af fodboldfans verden over brugte sociale medier til at kommentere tirsdagens VM-semifinale mellem Brasilien og Tyskland.

Ifølge TwitterData er kampen nu den mest omtalte sportsbegivenhed nogensinde på Twitter. Hele 35,6 millioner tweets blev der skrevet, mens tyskerne ydmygede de brasilianske værter.

Under kampen blev der også sat rekord i antallet af tweets pr. minut. Da Tysklands Sami Khedira scorede til 5-0 en lille halv time inde i kampen, blev det kommenteret i ikke færre end 580.166 Twitter-beskeder på et enkelt minut.

Kampens mest omtalte spillere var Tysklands Miroslav Klose, der satte ny målrekord ved VM, og den brasilianske målmand, Julio Cesar, der som bekendt måtte indkassere ikke færre end syv mål.

BNB